Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præstekoner: Hr. Claus Mikkelsen Mule ønskede at faa Nørrebroby
Kald, "men inklinerede ikke for at ægte Enken. Omsider
deklarerede han, at det var hans Tanke, men paa tre Konditioner: 1)
at han vilde spise alene – 2) sove alene – 3) og at ingen maatte
sige hannem imod. Dertil svarede hun: 1) at naar hun og hendes
Børn havde spist, maatte han æde det, de levnede; – 2) at sov
han alene, vilde hun sove hos hendes Skolemester; – 3) at hun
og var kort for Hovedet, den ene Dag vilde hun tie hannem, men
den anden skulde han tie. Derpaa ægtede han hende, og de levede
lykkelig og vel, men hun var Mester"[1].
Mere tvivlsom var Lykken i Ægteskabet mellem Hr. Jens,
Sognepræst til Korskirken i Bergen, og hans anden Hustru[2].
"Hun var født udi Fyen i Danmark, ved Navn Maren, og jeg,
Magister Absalon, hjalp hende til det Giftermaal; men han havde sit
Helvede med hende og ingen Børn tilhobe". Mag. Absalons andre
Optegnelser belyser dette nærmere. Det hedder saaledes 17de
April 1563: "Slog Marine, Hr. Jenses, sin Husbond Hr. Jens,
Sognepræst til Korskirke, rev hannem i Haaret. Og der Hr. Niels
[Kapellanen sammesteds] vilde hjulpet hannem, fik han noget
med, saa det syntes mere end otte Dage paa hans Næse". Da
Sønnen af første Ægteskab efter Faderens Død blev Præst ved
Korskirken, hindredes hun i som Enke paa Kaldet at lyksaliggøre en
ny. Hun opgav dog ikke derfor Ægteskabs Stat. I Mag. Absalons
Dagbog hedder det senere: "27de Februar 1569 stod Marine, salig
Hr. Jenses Efterleverskes, Fæstensøl med en ung dansk Karl,
endog hun er gammel. Han er udgjort blandt de 50 Baadsmænd,
som Byen i dette Aar haver udgjort til Kongens Behov mod
Rigens Fjender". I Bladranden er tilføjet: "samme Karl løb siden
fra hende og giftede sig en anden Steds".
I Sammenstødet mellem Renæssancens Lære om
Kønnenes Ligeberettigelse og Luthers Lære om Hustruens
Under-danighedspligt var det Lutherdommen, der for Nordens
Vedkommende tilsidst gik af med Sejren. Naar Hensyn tages til,
at Striden mellem Ægtefolkene ofte udfægtedes med Hænderne,
saa at det blev den stærkeres Ret, der gjordes gældende, og at
Kirken traadte hjælpende til for Mændene ved Henvisning til
Biblens Ord om Manden som Kvindens Hoved, kunde dette
flygtigt set fra et moderne Synspunkt tage sig ud som et raat og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
