Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettroenhed, des mindre villig blev den til at taale saadant.
Teologi var den sande Videnskab og den sande Religion, og en Kvinde
bør at tie i Menigheden. Men "Menigheden" er overalt, hvor to
eller tre er tilstede. Hustruens mere underordnede Stilling fik et
lille betegnende Udtryk i den fra Midten af det 17de Aarhundrede
indtrængende Skik, at lade hende opgive sit eget Slægtsnavn og
antage Mandens.
Alt virkede fra denne Tid af nedtrykkende og
indsnævrende paa Kvindens Stilling. Lutherdommen fik en
uventet Forbundsfælle i Ludvig den Fjortendes Hoftone,
der kun anviste Kvinden Lefleri og Konversation. Det 18de
Aarhundredes Nyttighedslære begrænsede af Hensigtsmæssigheds
Grunde hendes Virksomhed til Huset, og den store
Revolution og Romantikens Tidsalder føjede hertil kun Evnen til
at kunne begejstre Manden. Da saa tilmed Dampmaskinen
efterhaanden berøvede hende Hjemmets tidligere Sysler:
at spinde, væve, strikke, brygge, bage o. s. v. stod henimod Midten
af det 19de Aarhundrede det rent æteriske Begreb om
Kvindelighed tilbage: den bly Blomst, der som Markens Liljer
hverken arbejdede eller spandt, men kun kunde fortrylle og
plukkes. Hermed var det store Sammenstød i det 16de Aarhundrede
mellem Renæssancen og Lutherdommen naaet til sin sidste,
ensidige Afslutning. Som bekendt har Tiden siden da optaget
Spørgsmaalet til fornyet Drøftelse og ad forskellige Veje med nye
Forudsætninger begyndt at tilstræbe ny Løsning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
