Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Jøderne. De optog i Ægypten Tanken om den usynlige Gud. De slutter Pagt med denne Gud, der paa een Gang er Verdens Skaber og blot Nationalgud. Folkets dobbelte Paavirkning fra Ægypten og Babylonien. Apis-Tro. Stjernetydning. Det hellige Syvtal
- 9. Jøderne og den persiske Lære om Godt og Ondt. Gud og Djævel. De to Fortællinger om Syndfloden og om Skabelsen. Satans Uvikling i det gamle Testamente. Messiasideen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syvtal, var og blev dog af mere formel Natur, for saa vidt de
haardnakket vægrede sig ved at antage den dertil hørende
Stjernetro. Hvor dybt de end dukkedes af Stormen, gled denne
dog væsentligt over deres Hoveder; deres Tro paa den usynlige
Gud bevaredes. Men af endnu mere indgribende Betydning blev en
sidste Paavirkning fra Babylon, hvorved ogsaa deres Gudsbegreb
og religiøse Blik paa Livet blev ændret. Det var, da de oprindeligt
persiske Tanker over Babylon naaede til dem: Læren om de to mod
hinanden kæmpende, næsten lige stærke Livsmagter, Godt og Ondt,
Læren om Gud og Djævelen.
*
Naar Læren om Godt og Ondt, Gud og Djævel, først er naaet til
Jøderne og har begyndt her at fæste Rod, er vi lige saa lidt i
Stand til at angive bestemt som Syvtallets Indtrængen. Vi kender
jo kun Folkets Literatur, saaledes som den fik sin sidste Form
efter det babyloniske Fangenskab. Men tydeligt nok er det, at
disse Tanker har udøvet en overordentlig Virkning paa den
jødiske Opfattelse, gennemsyret og omdannet den. Vi kan i den
jødiske Literatur – takket være den sidste Redaktions mangelfulde
Kritik og trofaste Samlerflid – paavise alle Udviklingstrin lige
fra fuldstændig Uberørthed af Læren om Godt og Ondt, Gud og Djævel,
indtil det Punkt, hvor den persiske Lære næsten havde sejret, og
den Bevægelse var begyndt, der med ustandselig Kraft skulde rulle
videre ned mod Kristi og Apostlenes Dage.
Den oprindelige Opfattelse, der havde kunnet slaa til overfor Mose
Lære om Jødernes Pagt med den usynlige Jahve, var den, at Synd
simpelthen var Ulydighed mod Jahve, altsaa Frafald fra Pagten med
ham. Med denne Forklaring synes man at have ladet sig nøje i lange
Tider. Endnu i mange af "Davids Salmer" skildres Synden blot som
Frafaldet, dens Væsen som det rent negative, den gudforladtes
Hjælpeløshed overfor sine Fjender. Og Salmerne saa vel som
Profeterne Jesaias og Jeremias bliver ikke trætte af at forkynde,
at der ingen er til uden den ene Gud; alle andre saakaldte Guder
er kun Afguder, afmægtige Tankefostre.[1]
[1] Salme 96, 5. 115, 4-8.
135, 15-18. -- Jesaias 44, 10-20. --
Jeremias 10, 3-5. 51, 17-18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0070.html
