Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Grækerne. Landets Naturforhold. Oceanet. Thales. Anaximander. Phytagoras. Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Dyrker af Musiken blev han, ved at anstille Forsøg med en
enkelt Streng spændt over en forskydelig Stol, opmærksom paa,
at Toneafstandene (Kvart, Kvint, Oktav osv.), der for musikalsk
at bestemmes jo kræver det fineste Gehør, simpelthen svarer til
ganske ligefremme Talforhold. Denne store Opdagelse berusede
ham. Naar Forskel i Tone kun er en Forskel i Tal, saa laa det
nær at slutte, at Tone er Tal. Men ikke blot Tone er Tal, alt
er Tal. Er ikke Punktet og Enheden eet og samme? Men to
Punkter, Toheden, udgør Linjen. Og breder hele Linjen sig til
Side, faar vi som Treheden Fladen. Og skyder endelig Fladen
opad, faar vi som Firheden Legemet. Hvad gives der vel andet i
Rummet end Punkter, Linjer, Flader, Legemer? Saa er da l, 2, 3
og 4 Forklaringen paa alt. Af disse er 3 det hellige Tal, thi
det indeslutter i sig Begyndelse, Midte og Ende. Men det
fuldkomneste Tal er 10, thi det er Summen at l, 2, 3 og 4.
Det er her ikke let at drage en skarp Grænse mellem, hvad
Mesteren har sagt, og hvad hans Disciple har tilføjet.
Angaaende Himmelforholdene synes Pythagoras selv at have
indskrænket sig til den nye og dristige Paastand, at Jorden
ikke, som Anaximander paastod, er flad som en Tamburin, men
er kugleformet. I Midten af det kuglerunde Verdensrum staar
da Jordkuglen omsværmet af de andre runde Himmellegemer.
Men hans Disciple gik videre. For Philolaos, der virkede i
Syditalien efter Aar 500, stod det klart, at den uhyre
Bevægelse, som Sol, Maane og de fem andre Planeter tilligemed
hele Fiksstjernehimlen hvert Døgn foretog rundt om Jorden,
vanskeligt lod sig bringe i Samklang med deres øvrige, mere
sindige Baner. Men det, der viste sig, lod sig jo ogsaa
forklare ved, at det var Jorden selv, der bevægede sig i
modsat Retning, drejede sig fra Vest mod Østen Cirkel rundt
i Løbet af 24 Timer. Som et Lyn slog denne geniale Forklaring
ned og fængede i Philolaos’ Sind. Men at tænke sig Jorden som
et Møllehjul bestandigt blot drejende sig om sit eget
Midtpunkt var en altfor besynderlig Tanke. Langt
forstaaeligere var det, om den i Forening med en Klode af
ganske samme Størrelse, der tjente til Modvægt, ligesom to
Tvillingsøstre i Leg paa et Vippebrædt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
