Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægteskabeligt Forhold til nogen. Denne Opfattelse var saa
rodfæstet, at den ikke lod sig rokke og sluttelig gik af med
Sejren. Det kunde muligt paa Græsk falde naturligt at kalde
Visdommen, "Sophia", for Faderens Hustru. For Jøder var det
umuligt at opfatte den hellige Aand som en Kvinde. Den maatte
være en Mand. Det fik saa henstaa som en evig Gaade,
hvorledes Sønnens Fødsel fra Evighed var foregaaet. At der
dog ogsaa paa dette Punkt havde fundet en Kamp Sted, og at
det lige i Begyndelsen var lykkedes Ægypterne at overmande
Jøderne, kunde muligt fremgaa af et Brudstykke af "Hebræernes
Evangelium", der er bevaret af Origenes. Her taler nemlig
Jesus saaledes: "Den hellig Aand, min Moder, tog mig nylig
ved et af mine Haar og bar mig til det store Bjerg Tabor".[1]
Som det nye Testamente viser, sejrede dog sluttelig Jøderne
fuldstændigt. End ikke ved Sønnens jordiske Fødsel kunde den
jødiske Tanke forsone sig med nogen Delagtighed fra Faderens
Side. Det er næppe tilfældigt, naar baade Forfatteren til
Lukas’ og til Matthæus’ Evangelium angiver den hellige Aand
som Jesu Fader. I Lukas’ Evangelium siger Englen til Maria:
"Den hellige Aand skal komme over Dig og den højestes Kraft
skal overskygge Dig; derfor skal ogsaa det hellige, som skal
fødes af Dig, kaldes Guds Søn".[2] Og i Matthæus’
Evangelium hedder det endnu tydeligere: "Men Kristi Fødsel
gik saaledes til. Da hans Moder Maria var trolovet med Josef,
fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af
den hellige Aand".[3]
Med Antagelsen af Jesus for Guds enbaarne Søn var hele hans
Betydning forrykket. Tidligere havde denne bestaaet i hans
Liv og i hans Lære, der handlede om eet og samme: Kærlighedens
afgørende Magt, det Baand, der binder alle Mennesker til Gud.
Nu kom det ikke længer an paa at følge hans Fodspor, men paa
at tro paa ham. Tidligere var det Kærligheden, der aabnede
Vejen til Himlenes Rige, nu blev det Troen. Og dette blev det
i stedse højere Grad, jo mere man kunde holde den hele Sag ud
fra sig, faa Blikket op for den i Sandhed verdenshistoriske
Begivenhed, som her var foregaaet. Thi det drejede sig ikke
om, hvorvidt Du og jeg efter fattig Lejlighed søgte at vise
Kærlighed, nej, det, der var sket, var en uhyre Begivenhed,
noget i Gud selv. Gud havde sendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
