Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Opløsning - 2. Nydannelse. Træk af den nye Periodes Livssyn. Det uendeligt smaa. Udvikling. Medlidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enhver, der aandeligt er kommen til Skelsaar og Alder,
føler ved slige snævre Forestillinger Vægten af Pauli Ord:
"Saalænge jeg var et Barn, talte jeg som et Barn, tænkte
jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn. Men da jeg var bleven
voksen, aflagde jeg det barnagtige".[1]
Og dernæst Læren om Djævel og Helvede. Den uendelige og
almægtige Gud skulde have et ondt Væsen til Modstander, der
kunde modvirke hans Vilje! Men herved ophører jo Gud at være
uendelig og almægtig. – Og den Gud, om hvem det læres, at han
ikke blot er kærlig, men er Kærlighed, skulde ville straffe sine
Skabninger, sine Børn, for deres Genstridighed med evige Pinsler
i Helvede! For ethvert nogenlunde udviklet Nutidsmenneske, der
selv i al Skrøbelighed har følt, hvad Kærlighed er, er Svaret
paa at nære slige Forestillinger om en Fader i Himlen kun eet:
Skam Dig!
At endelig Læren om Stjernetydning er bleven gennemhullet fra
den Stund, Forestillingen om den ottende Himmel som Verdens
Grænse brast, er indlysende for enhver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
