- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
126

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ligklæde-Gilde. Den Dødes Dragt. Penge medgives

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følge med og have alt i Orden. I vore Dage omfattes Ønsket om
at være godt forberedt ofte hos Menigmand med stor Varme. Det
er et betegnende Træk, naar det nu til Dags fra Jylland hedder:
"En gammel Kone i Kvong, der skulde paa Fattigvæsenet, maatte
finde sig i, at alt hendes Tøj blev registreret. Hun bad dog saa
inderligt om, at en Æske ikke maatte blive skrevet. Da Præsten
spurgte om, hvad den da indeholdt, fik han at vide, at det var
hendes Ligtøj"[1]. Som et sidste Minde om den katolske
Tid, da Liget "svøbtes", har paa Ærø holdt sig den Skik, at kun
Jordemoderen kan foretage "Ligklædning", og betegnende nok
foregaar denne ogsaa øjeblikkeligt efter, at Døden er indtraadt[2].
I Norden, som andetsteds, har "Ligklædning" siden det 16de
Aarhundrede fremkaldt eller maaske blot genvakt en Mængde Former
for Overtro. En af de almindeligste – fælles for hele Nordevropa
– er, at den Naal, hvormed Ligdragt syes, har søvndyssende Kraft.
For blot at nævne et Eksempel fra Danmark i vore Dage: "Mads
Kjeldsens Kone i Laasby prøvede, om det var sandt, at naar man
tager den Synaal, man har syet paa et Ligs Tøj med, og stikker
den op forneden i Bordpladen, saa falder alle de, der har siddet
om Bordet i Søvn. Hun gjorde det, og straks faldt hendes Døtre
i Søvn om Bordet, og selv kunde hun ikke sanse at tage den derfra
igen, saa forfippet blev hun"[3].

*



Den "Ligklædning", vi hidtil har omtalt, var, om man saa vil, kun
en videre Udvikling af det 16de Aarhundredes nye Mode: Natdragt.
Men Adelskvinderne ved Ligklædegildet blev ikke staaende herved.
Det gjaldt om tillige nærmere at betegne Stand, Køn og Alder.
Voksen Adelsmand burde egentlig være klædt i Baret, Fløjelsvams
og Hoser, Adelskvinde i tilsvarende Festdragt. Her krydsedes
imidlertid Tanken, ikke mindst for Mænds Vedkommende, af
forskellige Hensyn. For det første vilde jo denne nye Dragt
ganske skjule den hvide, underste, hvorpaa man havde anvendt
saa meget. Og dernæst, hvilken Dragt sømmede det sig en
Adelsmand vel bedre at møde i, end Krigsdragt, fuld Rustning?
Det var jo hans egentlige Adelsmærke. Men denne Jærndragt
vilde saa atter skjule Fløjelsdragten.


[1] E. Tang Kristensen: Det jyske Almueliv
IV no. 289.
[2]
Hübertz: Beskrivelse over Ærø. S. 270.
[3] E. Tang Kristensen: Det
jyske Almueliv IV no. 256.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free