Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Kistelægs-Gilde. Lit-de-parade. Afskedsmiddag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den døde laa dèr i sin fulde Pragt, var han for sidste Gang
med iblandt dem, den uomtvistelige om end tavse Genstand for al
Opmærksomheden. Denne var af forskellig Art, men varede fra
Gæsternes Komme til deres Bortgang. Først naar de traadte ind,
hilste de paa den døde. For ikke lang Tid tilbage var det
endnu Skik i Sønderjylland, at hver af Gæsterne, naar de kom
ind, gik hen til Fodenden, bøjede Hovedet og sagde: "En glædelig
Opstandelse"[1]! Naar alle var samlede – Gæsternes Tal
var ofte stort – gik man til Bords. I Begyndelsen var Stemningen
vistnok lidt trykket. Men den blev livligere efterhaanden, ikke
mindst, naar man kom til Kærnepunktet, da den dødes Skaal blev
drukket. For faa Aar tilbage skete dette endnu i Vedsted ved
Haderslev under den vistnok oprindelige Form, at man drak "det
salig Ligs Skaal". Ved denne Lejlighed var det her Skik at klinke
dygtigt med Glassene. Derefter tømte man Skaaler for alle Husets
Medlemmer, hvert især efter deres Forhold til Hovedpersonen –
"Ligets Hustru", "Ligets Børn", "Ligets Broder" o. s. v., som de
endnu stundom af Almuen benævnes, – og alle disse Skaaler maatte
drikkes til Bunds[2].
Der er ingen Grund til at antage, at man i det 16de Aarhundrede
over alle disse Skaaler forsømte Retterne. Man lod dem sikkert
vederfares Retfærdighed. Der var da vistnok bevæget Stemning,
naar man sluttelig, efter endt Maaltid, satte i med en Bordbøn
til Tak for Mad. Hvor var man ikke med af fuldt Hjerte og
forstaaende Sind, naar det lød:
Naar et Menneske Livet faaer,
Hans Køkken straks for hannem staaer
I sin Moders Liv og Sted
Haver Gud hannem det tilred.
Dog det er et lidet Nor,
Fattes intet til sit Foer,
Saa længe det kommer til Verdens Jord.
Saa haver Gud redt Jorden til.
At os skal fattes, Han ikke vil.
Bjerg og Dale vædsker han,
At Græs for Kvæget vokse kan.
Jorden bær os Vin og Brød,
At vi ej skal lide Nød.
Thi ske hannem Tak, den Herre sød!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
