Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afdøde forlod, men blot som Udsendinge fra det hinsidige Hjem,
der nu var blevet ham anvist.
Paa denne Grundregel: Den afdøde bortbæres af Standsfæller, var
da Middelalderens Begravelses-Ordning bygget. Uformærkt havde
den haft stor Indflydelse paa Udviklingen af Middelalderens
"Gilder" og Lag i Byerne og Grandelag paa Landet. Thi trods
disse Foreningers selskabelige og faglige Tilsnit, beroede
deres Betydning ikke mindst paa deres Forhold til de døde.
De var Begravelses-Selskaber, anerkendte af Staten og rede til
at yde enhver, selv det fattigste Medlem, en hæderlig Jordefærd.
Derfor galdt det om at være Medlem. Thi unddrog man sig,
hævnede dette sig om ikke i Live, saa sikkert i Døde. Man kunde
muligt undvære deres Juledrik og Fastelavnsstævne. Men laa man
som død uden at have været Medlem af en Fagforening, var man
skyet og prisgiven, en hjælpeløs Skruebrækker.
Det var disse Forhold, der fra Middelalderen gik i Arv til det
16de Aarhundrede. De kunde kortelig udtrykkes saaledes:
Standsfæller, repræsenterede ved det "Lag", hvortil den afdøde
havde hørt, bortbærer ham fra det gamle Hjem. Gejstlige som
Repræsentanter for det nye, hinsidige Hjem slutter sig til og
ledsager ham til Indgangen til dette Hjem, ind i Kirken.
Lutherdommens Indførelse i Norden bragte kun ringe Vaklen i
disse gamle Forhold. Vel saa det et Øjeblik ud i Danmark, som
om den indtraadte Opløsning og den nye følelige Mangel paa
Præster skulde, i det mindste hvor Kaarene var smaa, kunne
berøve Ligfærden sin tidligere Alvor og Højtidelighed.
Christian III klagede saaledes 1539 over, at man nu paa
Sjælland, "naar et kristent Menneske var afganget, slæbte
hannem til Jorde som et andet Bæst." Kongen befalede derfor,
at man ved ethvert Dødsfald skulde følge den døde til Kirke og
lade ham jorde af Sognepræsten[1]. Men de ældgamle
Rammer viste sig hurtigt i Stand til at bære ogsaa de nye
Forhold. Hele det 16de Aarhundrede igennem var det Standsfæller,
der mødte paa Begravelsesdagen for paa vante Vis at bortbære
den døde. Allerede paa lang Afstand kunde man i København, naar
man fik Øje paa Ligtoget for Enden af Gaden, skelne, om det var
en Adelsmand, et Medlem af "Danske Kompagni" eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
