- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
254

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19. Betaling til Præsten. "Udfærdsko". Klæde. Penge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark f. Eks. paa Langeland en Ko, af fattige en Kalv, til
Kirke og Præst. Men omkring Aar 1700 var Skikken ophørt i Danmark.
Lidt senere tabte den sig i Norge og Sverige, senest paa de gamle
svenske Øer, Øsel og Dagø, efter at disse var komne i russisk
Eje[1]. Overalt foregik Forandringen paa samme Vis.
"Udfærdskoen", "Jordefærdskoen" fortæredes ved Begravelsesgildet, og
istedetfor fik Præsten i Betaling efter Lovens gamle Ord "to Lod
Sølv" eller "en gammel Daler", hvad han ganske vist ikke stod sig ved.

Vil man have et tilfældigt Udtryk for den nye Tid, læse man f. Eks.
følgende Udtog af en snurrig Bog fra 1708. Forfatteren søger at
bevise, at lærdes og udannedes Tale er ens, idet alle uvilkaarligt
inddeler, hvad de har at sige, i de tre Stykker: Indgang, Indhold
og Slutning. Til Eksempel anfører han følgende Hverdagsord, der,
selv om den folkelige Tale maaske ikke er ganske truffen, dog
tydeligt viser, hvad der nu var Skik og Brug. "En Bondemand
bestiller hos Præsten en Ligprædiken over sit døde Barn og udbryder
saaledes: (Indgang) Guds Fred i Huset og god Dag min gode
Sjælesørger! Jeg har et Par Ord at tale med Eder og vil unde Eder
en Dalers Penge. (At Manden i denne sin Tales Indgang nævner det
Ord: Daler, derved forbereder han den andens Øre og Gemytte til
Agtpaagivelse, og i saa Maade retter sig efter Talekunstens Regel)".

"(Indhold). Vorherre har taget min lille Pige fra mig, og (a)
eftersom hun var et smukt og godt Barn og kunde læse baade i
Katechismo og i Evangeliebog, da vil jeg vel, at I for Penge og
gode Ord vilde prædike lidt over hende. For Eders Umage lover jeg,
(b) som billigt er, at give Eder en trind Krondaler til Mikkels
Marked
, thi (c) hvis jeg nu straks paa denne Tid skulde sælge min
Ko for at faa nogle Skillinger til Eder og Degnen, da baade var
jeg af med min Mælkning i dette Sommer-lob, saa og maatte sælge
mig til Skade etc. (Her befindes, at den oratoriske Bonde i
denne sin Tales Indhold bruger flinke Bevisninger, hvilke er tagne
(a) ab honesto, *c*: af Skikkelighed, (b) a justo, *c*: af Billighed,
(c) ab inutili, *c*: af Unytte)".

"(Slutning). Saa tror jeg Eder da til, at I gør min salig
Datter en køn Ligprædiken. Jeg skal forskylde det med Eder.


[1] C. Russwurm: Eibofolke II (Reval 1855). S. 94.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free