- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
255

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19. Betaling til Præsten. "Udfærdsko". Klæde. Penge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og derpaa siger jeg Eder Farvel. (I denne sin Slutning samler
og igen optager han det meste og fornemste af sin Tales
Indhold)"[1].

*



Der var noget ubilligt i, at man i det 16de Aarhundrede saa haardt
forfulgte netop Landsbypræsterne, og at Regeringsraaderne for
disses Skyld endog forbød alle Præster at tage imod Betaling for
Begravelse. Som vi nys har set, var den hemmelige Grund hertil
heller ikke Betalingen i og for sig, men Hensynet til "Udfærdskoen".
Spørgsmaalet om denne var det, der laa paa Hjerte og var presset
ind i en pinlig Snævring. Man var, for at bruge et af Datidens
Udtryk, der anvendtes netop herpaa, man var i denne Sag "kommet
mellem Ko og Kirkegaard"[2]. Men iøvrigt mente man slet
ikke, at der ikke tilkom Præsten Betaling
. Præsten Klaus Lyskander
udtrykte sig saa artigt, at det blev usandt, naar han lod, som om
Statens og den almindelige Opfattelse var: "Begravelse er en Part
af Præsternes Embede, hvorudi de bør at betjene deres Menighed for
deres sædvanlige Præsterente"[3]. At man i det 16de
Aarhundrede aldeles ikke havde noget imod, at Gejstlige fik
Betaling for Begravelse, fremgaar noksom af, at man baade
opmuntrede til at give saadan og selv gav den baade overfor
Købstadpræster og Bisper.

For blot at nævne eet Eksempel, saa vedtog Magistraten i
København 1578 følgende meget hensynsfulde Bestemmelse: Det
maa anses for kristeligt og billigt
, at hvilket Menneske, som
ligger paa sit yderste og begærer af Prædikanterne til sig for
at trøste og undervise ham af Guds Ord, at samme da betænker
Præsten med noget godt for sin Umage
, dog uden nogen vis Takst,
men efter sin Formue og gode Vilje. Og dersom den syge dør,
inden han faar foræret Præsten noget, staar det hans Arvinger
kristeligt og kærligt an
at gøre det efter hans Død[4].
– Hvad der gaves Købstadpræsterne i Betaling var vel i de større
Byer i Norden, København, Stockholm, Bergen, efterhaanden mere og
mere ligefrem Penge. I de mindre Byer derimod vedblev man længe
efter at købe Varer og give dem til


[1] H. O. Nysted: Rhetorica laica et pagana,
det er: Lægmands Tale-Kunst (Kbhvn. 1708). S. 11.
[2] Peder Syv: Danske Ordsprog II
1688. S. 182.
[3] H. Rørdam: Klaus Christoffersen
Lyskanders Levned. S. 142.
[4]
Kbhvns. Diplomatarium I 472.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free