Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa underligt det lyder, var Sansen for et godt "Lejersted" i stærk
og stadig Stigen hos den samme Tid, der ikke blot havde ødelagt
Fortidens, men hensynsløst berøvet sig selv saa mange vel indrettede.
Tydeligst ytrede dette sig naturligvis hos Adelen og Bybeboerne.
Bønderne saa endnu langt ned i Aarhundredet med sløv Undren til,
naar det nu endog blev forbudt dem at rejse et Kors paa Kirkegaarden,
ja blot en Tue over Graven[1]. Sligt bødes vel af Hensyn
til Høslettet eller Kvæget, der nu græssede herinde; men saa burde
ogsaa Indgangs-Risten afskaffes, der var farlig for Fæet at faa en
Fod i. I Købstadkirkerne derimod blev der tidligt Rift om de gode
Pladser. Bedst var i Koret, saa i Midterskibet ud for Stolestaderne,
saa i Omgangen, i Taarnet o. s. v. I de ældste Takster havde man kun
sat een fælles Pris for alle Gravsteder i Kirke: i Odense 1551 otte Joachimsdaler[2],
i Aalborg 1556 seks Mark, og fem
Joachimsdaler ekstra, om man tillige ønskede at lægge Marmorsten paa
Graven. Til Sammenligning kan tjene, at "paa den nye Kirkegaard" i
Aalborg kostede et Gravsted kun tre Skilling[3]. I Ribe
blev man ved paa denne gammeldags Maade og tilmed til den billige
Takst af kun fire Daler for Lejersted i Domkirken lige til 1592.
Saa maatte der brydes over tværs og sættes forskellige Priser for
gode og mindre gode Pladser. Tilstrømningen havde nemlig været saa
stærk, at, som Kongebrevet udtrykker det: "Selv den allerringeste
har sin Begravelse i Domkirken, og er Kirken derover baade i
Taarnet og andetsteds saa opfyldt, at hvis det ej i Tide bliver
forhindret, vil Grundvolden tage Skade"[4].
Selv om Priserne saa længe som i Ribe var ens hele Kirken over,
var dog ingen heller her i Tvivl om, hvilke Pladser, der var de
bedste. De erhvervedes kun af dem, der var om sig, og de krævede
desuden baade gode Ord og vægtig Tak. Hvor tidligt og stærkt
Sindene var i Bevægelse i Anledning af disse Pladser, kan ses af
en Skandale fra Nyborg allerede fra 1557. Her var Byens Sognepræst,
Hr. Niels Pedersen, død, og havde i levende Live sikret sig en af
de bedste Pladser i Koret, hvor han da ogsaa blev begravet. Men
Stedets Lensmand, Frants Brokkenhus, fandt, at saadan en Plads var
for god til en Præst. Hemmeligt lod han derfor Liget optage og
begrave andetsteds i Kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
