Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa nødvendigvis paa Dommens Dag gaa for evigt ad Helvede til.
Det var nu overladt den lutherske Gejstlighed at afgøre, hvem der
skulde sættes udenfor. Hvilke var da disse? Sikkert hjemfaldne
til Satan med hans "Høj og heden Jord" var alle Selvmordere,
hvoraf der den Gang som siden gaves mange. "Ingen maa begraves,
der berøver sig Livet ved Strikke, Jern eller Vand." Dog kunde
her gøres en Undtagelse med enhver, der levede længe nok til
førend Døden at "bekende sin alvorlige Pønitens samt tage det
højærværdige Kristi Legems og Blods Sakramente til sig". Et Par
Eksempler: Provst Daniel fra Lysabild paa Als, der 1582 under et
Besøg hos Bispen i Fyn under Højmessen skar Halsen over paa sig
i Bispens Stenstue, af Frygt fordi han kort før sit sidste Bryllup
havde voldtaget en trolovet Kvinde, ham kunde man trygt begrave
paa kristelig Vis, eftersom han døde "udi sand Pønitens og Kristi
Bekendelse"[1]. Det samme galdt Glarmesteren i Svendborg,
der i April 1584 stak sig ihjel med en Kniv, fordi han var ond mod
sin Hustru, og Øvrigheden i den Anledning vilde sætte ham i Fængsel.
Men den Landsknægt, der i Maj Maaned samme Aar pludseligt i Vildelse
løb ud i Odense Aa ved Bispegaarden, raabte, at han hidtil havde
tjent Gud, men nu vilde tjene Djævelen i Helvede, mens Tid var, og
derpaa druknede sig, ham kunde man umuligt være i Tvivl om, hvor en
saadan Fyr skulde hen. Eller Kvinden, der paa samme Tid druknede sig
i Middelfart; eller den Snedker, der i Juli samme Aar, mens Kongen
laa og ventede paa Vind paa Nyborg Slot, i sin Fortvivlelse druknede
sig ved Møllen dér, dels fordi alle Snedkerne i Sydfyn var efter ham,
da han alene havde Arbejde paa Herregaardene og ikke vilde tage
Borgerskab, dels fordi Slotsherren paa Nyborg til Slut havde fængslet
ham og uglet ham ud ved at lade smede en Ugle fast paa ham[2]. Den Slags gik lige lukt ad
Helvede til. Derfor i "Høj og heden Jord" med dem!
Datiden synes ikke at have haft Spor af Anelse om, at den Frist til
"Pønitense og kristelig Bekendelse", som var en Betingelse for god
Behandling, simpelthen af hang af den valgte Dødsmaade. Kun den,
der anvendte "Jern", fik Tid til Omvendelse. Enhver, der forsøgte at
berøve sig Livet enten ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
