- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
284

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hængning eller ved Drukning, gik det den Gang som til enhver Tid
paa en og samme Maade. De døde enten straks eller slet ikke deraf.

Mere uklar var Datiden med Hensyn til Selvmord ved Nedstyrtning.
Det var en bekendt Sag, at Djævelen hyppigt benyttede sig af denne
Maade at dræbe Folk paa. Han simpelthen skubbede til dem, naar de
befandt sig ene paa et højt Sted. Havde han turdet, vilde han
sikkert ikke blot med Ord have fristet Kristus til at kaste sig ned
fra Bjærgets Tinde, men tillige søgt at nedstyrte Guds Søn. Nu
nøjedes han med at gøre dette ved Mennesker. Den 29de Maj 1567 faldt
f. Eks. "Jørgen Fyrbøder ned fra Vor Frue Taarn i København af
Trolddom forblindet"[1].
Her havde Djævelen ikke selv
faaet Ideen, men kun udført en andens. Men 1576 paa Bergenhus var
det Djævelen, der baade havde fattet Planen og udført den, endda
paa en yderst grovkornet Maade. Thi "da Lensmandens Tjener
Helligtrekongers Aften vilde gaa i Seng, tog Djævelen ham, stødte
ham ud af et lidet Vindue paa et Taarn og kastede ham fra denne
Højde ned paa den haarde Plads, saa man maatte samle hans adspredte
Stykker"[2]. Overfor slige
ulykkelige galdt kun een
Følelse: Medlidenhed. Kirken, der var kommen for sent til at
beskytte dem i Live, burde moderligt værne dem i Døde.

Helt anderledes stillede Sagen sig i andre Tilfælde, naar nogen
f. Eks. med Flid gik op paa et farligt Sted og saaledes frivilligt
udsatte sig for Djævelen. Den nys omtalte Jørgen Fyrbøder, der
faldt ned fra Frue Taarn 1567, havde ikke haft noget deroppe at
gøre og var vel derfor uskyldig. Men Folk, der havde Arbejde
deroppe, farligt Arbejde maaske, som f. Eks. da Spiret 1560-61
skulde istandsættes, de var ingenlunde helt sagesløse, thi de
vidste, hvad de udsatte sig for
. Da flere Tømrere og Tækkere i
dette Aar var komne af Dage ved Arbejdet oppe paa det svajende
Spir, og Resten ømmede sig ved at skulle til Vejrs, forsikrede
derfor ogsaa Kirkens Værge dem med fuld Føje om, "at hver havde
at tage sig vare for Skade. Og ydermere sagde jeg til dem med
saadanne skarpe Forord: at dersom nogen af dem, det Gud forbyde!
faldt ned og dermed kom om Halsen, da skulde den derfor ingen
anden Opretning faa for sin Død og Skade, uden hans Dagløn skulde
lægges paa hans Bryst og


[1] Suhm Samlinger II 3, 3.
[2] Norske Magasin II 33.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free