- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
285

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. Gravens Sted. Kirke eller Kirkegaard. Ligsten. Uindviet Jord. "Høj og heden Jord." Selvmorderens Plads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dermed gaa fra hannem".[1] Det var vel talt, med
ligeligt Hensyn til Satan, Kirketaarnets Reparation og de
arbejdendes Tarv. Men det var efter en senere Tids Synsmaade
rigtignok en ganske egen Art "Arbejderforsikring".

Foruden Selvmordere var alle "Excommunicerede" det er:
bandlyste, udelukkede fra at begraves paa Kirkegaard. Som det
udtaltes paa Landemodet i Roskilde 1566: "Bandsatte Mennesker skulle straffes
af Øvrigheden; dø de, skulle de ikke begraves i Kirkegaarden, men
udi Høj og heden Jord"[2].
Eller som Biskop Niels Jespersen i Fyn yndede at udtrykke det: "de skal
begraves som Asener" (asini sepultura)[3]. Dette var sikkert den mest
frygtede Side af den lutherske "Bandlysning", og herved var der
lagt en overordentlig Myndighed i den lutherske Gejstligheds Haand.
Thi det øvrige, blot at skulle faa sit Navn nævnet fra Prædikestolen,
udelukkes fra Altergang, offentlig afløses og staa aabenbart Skrifte,
det var altsammen for intet at regne mod saaledes i Døden at kastes
redningsløs udenbords i det dybe, dybe Vand. Intet Under, at
Gejstligheden søgte at udnytte denne gunstige Stilling og forfølge
Sejren. Naar f. Eks. en syg Skørlevner døde, hvad saa? Spørgsmaalet
fremsattes paa Landemodet i Roskilde 1570 og besvaredes saaledes:
Der maa, naar vedkommende begærer det, gives ham Sakramente. Dog
skal han bagefter, naar han kommer sig, staa aabenbar Skrifte. Men
nægter han sin Brøde, skal ogsaa Sakramentet nægtes ham, og han
skal efter Døden begraves i "Høj og heden Jord"[4]. Ve
Eder nu, ikke blot I Smaakaarsfolk, der sluskede skjult om med
eders Bolskab, men alle I høje Herrer paa Gaardene, der i Tillid til
Eders Magt og Anseelse holdt aabenlyst til med løst Kvindfolk! Her
fik Præsterne Lov til ved Eders Dødsseng at afholde Afgangsprøve ikke
blot i Tro, men ogsaa i Gerninger. De gode Gerninger var vel afskaffede
med Pavedommen. Men de onde Gerninger bestod sandeligt endnu.

Dog, hvorfor standse ved Gudsbespottere og Skørlevnere!
Burde ikke enhver Forbryder, ja, enhver, der havde fortabt
sin "Mandhelg"
, fordi han ikke havde opfyldt, hvad han var
idømt, ja, burde egentlig ikke enhver Skyldner, der ikke
betalte sin Gæld, udelukkes fra Kirkegaarden? Thi den, der ikke
vil forlige sig med Mennesker, kan ikke forlige sig med Gud,"


[1] H. Rørdam: Kbhvns. Univ. Hist. IV. 148.

[2] Kirkehist. Saml. IV 490.
[3] Paa Landemoderne i Odense
1560 og 1570. Mnsc. Kall. 492. 4to.
[4] Kirkehist.
Saml. VI 362.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free