- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning /
313

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 21. Jordpaakastelse. Verdslig Mindetale. Klage over Drab. Niels Ulfstands Begravelse. Signet tilintetgøres. Testamente og Gældsbreve oplæses over Graven. Arv og Gæld - 22. Hjemtur. Arveøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kastede Nøglen fra sig[1]. Knud Seeblads Enke i Odense
nøjedes med paa Begravelsesdagen at gaa med sine Børn fra Kirken,
ikke tilbage til Hjemmet, men til hendes Broder, "der forsørgede
hende til hun blev gift igen"[2].

Men hvor lemfældigt end det toges, en underlig Fornemmelse maa det
have været, naar saaledes alle, selv de nærmeste, paa iøjnefaldende
Maade svigtede den afdøde, tog Afstand og lod ham ligge, som det
han var. Det eneste, han beholdt tilbage, var Kreditorernes
Forbandelser. Under saadanne Omstændigheder maatte det kunne lyde
næsten som bitter Spot, naar sluttelig Koret efter endt Handling
faldt ind: "Nu lade vi hannem sove i Fred."

Omvendt, hvilken Velsignelse laa der ikke i disse Salmens Ord for
de Arvinger, der nu, efter at Testamentet havde bestaaet Prøven og
udholdt alle Fordringernes Anløb, vendte hjem fra Graven med sikker
Udsigt til den ventende Rigdom. Uvilkaarligt veg man i Følget
ærbødig til Side for dem og viste dem allerede nu den Ære, der
tilkom dem. Thi herom var der ingen Tvivl: den, der blev tilbage
derinde under Kirkegulvet, havde man vist "den sidste Ære".

*


22



I nogenlunde samme Orden som paa Udturen vendte Toget tilbage fra
Kirken til Hjemmet
. Det var samme Tog som før, kun een mindre. Og
dog, hvor forskelligt! Ingen rigtig Orden i Rækkerne, ingen
Salmesang og Lys. Disse var slukte og afleverede i Kirken. Kun
lidt tvungen Holdning hos en og anden Degn eller Pebling røbede,
at han havde knebet sit og bar det hjem som Bytte under den sorte
Kappe. Alle sultne og trætte. Men Sulten og Trætheden ytrede sig
forskelligt. De, hvem noget var betroet, beherskede sig mest.
Arvingerne kunde endog have et undertrykt Smil tilovers. Og
Standsfællerne, hvem den tomme Baare var betroet, bar den endnu
med taktfaste Skridt. Kun Hestene gav usømmeligt efter og hastede
hjem til Stald og Havre.


[1] Hübertz: Aktst. t. Aarhus Hist.
II 211.
[2] I. C. Bloch: Den Fyenske
Gejstligheds Hist. I 310.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:33:09 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/14/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free