Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 9 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bønderboliger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fjeldgrundens graalige Farve. Kun Skorstenen antyder, hvor
Vaaningshuset er i den sammenskræmte Klynge, der som en
smusket Flok Faar har søgt Ly imod Vejrliget. Drager man
endelig bort fra alfar Vej ud til Landets Yderkanter, kan man
hist og her endnu træffe den tarveligste Form for Hus: intet
Vindue paa Væggen, Skorstenen mangler, kun Røgen ud af Taghullet
forraader, at denne besynderlige Masse er en menneskelig Bolig.


Fig. 1. Sjællandsk Bondehus.
Tegning af Ludvig Kabell.

Det er denne sidste Art af Bygning, der maa afgive os
Forbilledet for det 16de Aarhundredes Bønderboliger. Ikke som
om disse alle var lige saa usle, men Grundformen var den samme,
og Indtrykket i det hele maa have været det samme. De synede
kun af lidet. En fransk Rejsende i Norden siger saaledes om de
ypperste iblandt dem, Præstegaardene, at de var meget lave og
lignede udvendig et Gaase- eller Hønsehus.[1] Og dog
var de af kongelig Æt; de kunde hidlede deres Herkomst fra hine
Kongshaller, der engang havde rummet Hundreder af Mænd[2],
begejstret Skjalden, naar han sang om Valhal. Men nye og bedre
Former var opstaaet siden; forladt af Adel og Borger havde da den
gamle Bygningsskik trukket sig tilbage til Bønderne. Hvad den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>