- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
29

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boligernes Indre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev tilvejebragt i Stuen, kun kan have været ringe og ikke i
Stand til at frembringe mere end Halvdunkelhed (Fig. 26). Men dog
forholder det sig næppe saa. Det Lys, der kommer ned fra oven, er
ligesom rigere end det, der kommer fra Siden. Den lille Aabning
kan have lysnet forholdsvis stærkt. Eilert Sundt fortæller,
hvorledes han, for at prøve Fortidens Lysforhold, tildækkede i en
Røgstue i Norge det nymodens Vindue, saa at Lyset ligesom fordum
kun kunde strømme ind fra oven. Han blev forundret over, hvor lyst
der endda var i Stuen (Fig. 27); man kunde se at læse og udføre
hvilket som helst Arbejde. Men trods dette tilstrækkelige Lys var
Stuen for ham dog som en lukket Kælder. Lyrens Skind, der klart
men uigennemsigtigt spærrede for Himlens Blaa og de drivende Skyer,
forkom et Nutids Barn sørgmodigt og knugende som blændet Glas i et
Fængselsvindue.[1] (Fig. 28).

illustration placeholder

Fig. 25. Snit af en Røgovnsstue fra Sandviken, Vikør.
Lyren aabnes ved leddelt Lyrestang.
("Efter "Kunst og Haandværk.")

Et Par Smaaulemper hæftede ved den hele Maade at skaffe Lys paa.
Det faldt saaledes svært at faa Lyrens Dæksel til ret at slutte.
Derfor dryppede det gerne ned fra den, naar det regnede, og
Pladsen lige under var intet sikkert Sted[2]. Gulvet led vel ikke
herved, thi det bestod i Reglen kun af stampet Jord; men i de
Huse, hvor Arnen paa gammeldags Vis laa lige under Lyren, kunde
Følgerne blive kedsommelige nok. Mangen Plaskregn om Natten har
vistnok slukket Arnens hengemte Gløder og tvunget Husmoderen til
det trælsomme Arbejde om Morgenen at skaffe Ild fra nyt af.

En anden lille Ulempe var, at Lyrens Plads paa Taget udsatte den
for Overlast. Børn og Voksne kunde vel ikke let komme til at
slaa Ruden ud; dertil sad den for højt; men Tagets firbenede


[1] Folkevennen. 10de Aarg. 1861. S. 305-6.
[2] Folkevennen.
10de Aarg. 1861. S. 301.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free