- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
45

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar 1684 hedder det om Bøndergaardene paa Møen, at "ikkun paa
faa Steder findes Skorstene"[1]. Aar 1692 beskriver en Rejsende
Landet nord for Limfjorden saaledes: "Ingen Skorstene paa
Husene i de fleste Landsbyer"[2]). I Begyndelsen af
det 18de Aarhundrede kom der Skorstene paa Bøndergaardene ved
Vemmetofte.[3] Endnu ved dets Midte omtales Røgovnen
samt Lyren i Taget som almindelig i Holsten[4] og i
Nørrejylland.[5]
Selv i Aaret 1795 beretter Præsten i
Vium i Jylland, at adskillige, ikke blot Husmænd, men ogsaa
Gaardmænd i hans Sogn fremdeles boede i Røgstuer, og han
beskriver det højst uhyggelige Syn, naar Gnisterne fra den
lange, tørre Lyng i Blæst fo’r rundt til alle Sider under det let
fængelige Tag.[6]
Ja, endnu i det 19de Aarhundrede
hedder det fra Egne om Limfjorden: "Den første Gang a kom gennem
Myrhøj, det er henved 60 Aar siden, da var der kun én Skorsten i
hele Byen, der gik oven ud". Og om Gaardene i Jetsmark: "Skorstene
var ikke murede længere op end til Pandetræet. Saa drev Røgen for
Resten, hvor den vilde, i Huset. I Taget var der en Trælyre". "I
Aaby var Skorstenene nogle Steder murede op af Skudtørv fra
Vildmosen. Der kunde let gaa Ild i Lyren, og skete dette, saa
kravlede man op og slog til den, saa den fløj ned i Møddingpølen,
hvor Ilden sluktes".[7] (Fig 43).

Saa det saaledes ud i Danmark, var Forholdene ikke stort
anderledes i Sverige og i Norge. Ikke blot i Vestgøtland,[8]
men endog i Skaane[9]
traf Linné Røgstuer paa sine
Rejser ved Midten af det 18de Aarhundrede, i Bohuslen forsvandt
de først i det 19de,[10] og – for blot at holde os til
Mellem- og Sydsverige – Dalsland, Värmland og Halland[11]
bebos de enkelte Steder endnu.

illustration placeholder

Fig. 43. "Christoffers Hus" i Thorshavn (med løs Lyre).
(Efter Daniel Bruun).


[1] Paludan: Beskrivelse over
Møen II (Kbhvn. 1824) 342.
[2] Suhms nye Samlinger III 186.

[3] Brasch: Vemmetoftes Historie II (Kbhvn. 1860) 76.

[4] Pontoppidan:
Norges Naturlige Historie II 443.
[5] Videnskabernes Selskabs Ordbog: "Lyre".
[6] Blicher: Vium Præstekald S. 133-34.
[7] E. Tang Kristensen: Det jydske
Almueliv III 10 og 12.
[8]
Linné: Westgöta Resa. S. 18.
[9] Linné: Skånska Resa. S. 113-14.
[10] Hofberg: Genom Sveriges Bygder.
Ørebro 1872. S. 205.
[11]
Samme Skrift S. 182-83. 210 og 342.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free