- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
53

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renlighed - Stuens Indre: Gulv, Bænke, Senge, Kleve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningen. Det fælles Løsen var: bare ingen Vand eller Træk!
Fredeligt holdt de to Parter tilhuse hos hinanden indbyrdes og
plejede hverandre. Taalmodigt led den store Befolkning under
Sværmenes Gæsten. De mødtes i den gyldne Lære: Smuds er sundt.
Derfor fredede man om alle dets Ytringsformer, lige fra den
Spædes første Arp til Børnenes Skorpeprydelser og de Voksnes
Stordrift af Utøj. Onde Saar og Utøj var kun ildesete af Taaber. De
kunde i tilstrækkelig Mængde fri ikke blot for Soldatertjeneste,
men for al anden Syge et helt Liv igennem. De var som den
velsignede Stuevarme selv: stundom lidt for nærgaaende, men
altid et Gode.

Sit mest betegnende Udtryk fandt hele denne Tilstand i et nyt
Slags Bohave i Stuen. Det varden saakaldte "Kløpind". Den stod
gerne midt i Stuen og udgjordes af en svær, fritstaaende Stolpe,
i Reglen vel en af Støtterne ("Sulerne"), der bar Rygaasen. Op
ad denne skuttede man sig med Velbehag. Skøndt ingen Egn i
Nørrejylland vilde være ved det, beskyldte de hinanden gensidigt
for, og gamle Folk paastaar selv at have oplevet det, at den Ind-
trædende i Stuen hilstes saalunde: "Velkommen! og værsaagod at
gaa hen til æ Kløpind!".[1]

Intet Enkelttræk maler saa tydeligt Forskellen mellem to Tidsaldre
som det vekslende Sindbillede paa Husets Midtpunkt og Bedsteeje.
Oprindeligt: Lyrestangen, den Tryllestang, ved hvis Hjælp det var
muligt at beherske Vind og Vejr i Stuen, puste Arneilden i Brand,
lukke for Slud og aabne for Solskin. Nu: Kløpinden, Lummervarmens
blankgnedne Sejrstegn og Trøstermand.

Først i det 19de Aarhundrede fortrængtes ganske i Danmark den
gamle, osende Lerovn fra "Stuen". Ny Bygningsskik luftede
under mangehaande Former ud i de gamle, forgemte Forhold.

*



Vi har dvælet ved Bønderboligernes vigtigste Parti, Ildstedet.
Lad os nu kaste et Blik paa Stuens Indre i det hele.

Det første, almindelige Indtryk, som man modtog af Stuen, var
ikke synderlig tiltalende. Naar den ikke lige var pyntet til Fest,
hvilede der til daglig over den et Præg af Armod i Kaar som i
Opfindsomhed. Kun de raaeste Krav var tilfredsstillede. Der

[1] E. Tang Kristensen: Det jyske
Almueliv III 29-45. -- H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv I 37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free