- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
81

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nydannelser: Loftsstuer, Barfred, Stabbure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tømmerstokke og dette pyntelige Sving, der gør det ungt endnu
trods Aarene, viser det os hin Bygningsform i sin ædleste
Udfoldelse. Her er intet tungtog trykkende i disse Rum, skøndt
Tømmeret er svært, og alt kun er simpelt og tarveligt; den store
Stue, hvori Gustav Vasas Seng staar, er lys og hyggelig, og
Svalegangen med dens "Lysthuse" frister den Dag i Dag til Hvile,
en skyggefuld Veranda med den mest henrivende Udsigt over
Grønsvær, Birke og Runn-Søens spillende Vande.[1]

illustration placeholder

Fig. 82. Gaarden Lødve i Vossevangen. Forrest "Lofthuset".
Bagved til højre Ildhuset med Røgpibe af Træ; til venste Gaardends
nyere Stuehus med Stenskorsten.
(Efter "kunst og Haandværk".)

Men trods alt dette led dog den hele Bygningsvis af en
følelig Mangel. Bygningen paa Ornæs delte Kaar ikke blot
med sine fattigere Brødre, Sengeboderne og Loftshusene i
Nordens Bøndergaarde, men ogsaa med de fjærnere Slægtninge:
Ramloftsstuerne og Barfredshusenes Taarnkamre. Alle bar de
det fælles, uudviskelige Slægtmærke. Udvandrede som de var
fra den ene "Stue", maatte de, da de forlod den hjemlige
Arne, lide under den fælles Forbandelse, at udelukkes fra
Varme. Deres Grundvæsen, at være blot Nydannelser af det
gamle, viser sig i, at de alle savner Ildsted. Naar da
Vinterkulden kom, maatte man opgive dem som Beboelsesrum
og atter ty ned eller over til den gamle, sodede Røgstue.
Denne Tilbagevenden viser os den Grænse, ud over hvilken
Bønderboligerne i det 16de Aarhundrede ikke skulde komme.
Men selve hine Forsøg anskueliggør os Styrken


[1]
Beskrivelsen af Ornæs grunder sig paa Forfatterens egne
Iagttagelser paa en Rejse i Dalarne i Sommeren 1879. --
C. G. Brunius: Kunstanteckningar under en resa år
1849. S. 361-64. -- Stockholms Magazin I (Stockholm 1780).
S. 10-13, 51-53. -- Fr. Barfod: Reise i Dalarne, Kbhvn. 1863.
S. 57-69.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free