- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
89

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstadboliger: Befæstning, Gader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingen By kan i denne Henseende dog lignes med Stockholm. I dens
ældste Del "Staden", hvor hver Tomme Grund er kostbar, har man
stadigt efter Ildebrande ladet Gaderne beholde en høj Grad af
Snæverhed. Ved Vandring i disse "gränder" hensættes man derfor
levende i det 16de Aarhundrede. Vel er Husene i nyere Stil,
Karnapper, Fremspring og Bislag mangler, men Bygningernes Højde
frembringer en lignende Virkning, truende indsnævrer de Gadens
dybe Spalte og ligesom lukker sig over en (Fig. 97).

illustration placeholder

Fig. 89. Faaborg Byport.
(Efter Tegning af Louis Jensen.)

Hvad der imidlertid i hine Dage ofte maa have bødet paa Gadernes
Snæverhed og stundom endog frembragt Indtrykket af noget frit og
venligt, var Tidens Sans for Havedyrkning i Forening med dens
Ulyst til Regelmæssighed. Husrækken laa sjældent i Linje, men
snart traadte Bygningerne den i Forvejen snævre Gade altfor nær,
snart veg de uventet tilbage. Kom saa hertil ikke faa ubebyggede
Tomter fra sidste Ildebrand, hvor Ugræsset bredte sig mellem
smuldrede Rester af Lervægge, men hvor Udsigten samtidigt
aabnedes over venlige Have- og Gaardpartier, maaske lige til
Kirketaarnet (Fig. 98), saa kunde det trykkende og snævre et
enkelt Øjeblik vige helt bort, ganske vist kun for lidt efter
at melde sig med forøget Styrke.

Byernes Befæstning affødte altsaa en Mangel paa Plads, der
ofte kunde indvirke paa Grundenes Form, Husenes Beliggenhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free