Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sambygnings-Forholdene: Brolægning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I denne Tid gik der to Rendestene, en langs hver Husrække, i en
Afstand fra Husene af et Par Alen. Stykket mellem Husene og
Rendestenen kaldtes "Fortaa", tilhørte hyppigt Husets Ejer[1]
og var belemret med Træskure, Bislag, Trappetrin, Bænke eller
Træer og altsaa ikke egnet til Gangsti. De gaaende søgte derfor
ogsaa ud til Gadens Midte, hvor en Række større, flade Stene, de saakaldte "Borgemesterstene",[2]
afmærkede, hvor der
var bedst at træde. Denne Ordning passede vel til Tidens Behov.
Langs Fortovet var der ikke godt at gaa for Tagdryp, midt ad
Gaden var derimod det fredeligste Sted, man mødte kun sjældent
Vogne; hvad man her havde at vogte sig for var blot andre
Fodgængere samt Straalerne fra de fornemme Hustages drageformede
Spyhuller.
Fig. 95. Kølholt-Slippe i Ribe.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)
Men alt som Vogne blev almindeligere, ophørte Gadens Midte at
være bekvem for gaaende. Samtidigt tiltog det offentlige sig en
større Myndighed over de private Fortove. Det forbødes (i
København Aar 1683)[3]
at bygge Huse med fremspringende
øvre Stokværk, Karnapper og Udvinduer, og vel omtrent paa samme
Tid blev Tagrender mere og mere almindelige. Fortovene blev da
Fodgængernes naturlige Plads. I Tidernes Løb havde de højnet sig,
"Borgemesterstenene" i Gadens Midte dannede nu dens laveste
Del, den fælles Rendesten. Denne Ordning: aaben Rendesten i
Midten, Fællesbane for Fodgængere og Vogne
[1]
Nationaltidende 1879 Mandagen d. 8. September: "Fortaa, Fortaag
eller Fortov"? Artiklens Forfatter hidleder Navnet af "For-toft".
-- O. Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. S. 303, holder paa
"For-taa". -- Skrivemaaden "Fortaa" eller "Forthaa" er efter min
Erfaring den hyppigste i det 16de Aarh.
[2] Danske Magazin 3die Række II 221-53.
[3] Schou: Register over de Kongelige
Forordninger I 106-7. -- Allerede Aar 1651 blev det paabudt
Oluf Stenvinkel som Stadskonduktør i København at passe paa,
at Fortovene ikke belemredes med Udbygninger, og at Tagrenderne
var i Orden. Kbhvns. Diplomat. III 370-71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0095.html
