Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Renovationsforhold, Hemmelige Huse
- Kirker og Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der synes at have befundet sig rigtig vel, var "Natmesteren" og
hans "Natsvende". De spiste bravt alle Nætterne og drak i de første
tre Nætter 76 Potter Øl, og "nok en Nat 92 Potter".[1]
*
Vi har betragtet Gadernes og Gaardenes Tilstand; kun et Punkt
indenfor Byernes Omraade staar endnu tilbage at undersøge nærmere:
de store Rum, som indtoges af Kirker og Kirkegaarde. Her, om ellers
noget Sted, skulde man vente at træffe Spor af Orden og Fred, Udtryk
for den Ærbødighed og gavmilde Forsorg, som Datiden viede sine
Helligdomme.
Disse Følelser var umiskendeligt tilstede, men de gav sig blot
andre Udtryk, end vi er vante til, ytrede sig i Bygningernes Udstyr, Gravmindernes Pragt, men lod haant om hvert Hensyn til Renlighed og Sundhedskrav. Forholdene var ikke heldigere i de dødes By end i de
levendes.
Kirkegaardene gjorde derfor et højst uhyggeligt Indtryk. Gravene
frededes ikke; nedtrampede eller bevoksede med Ugræs tjente de til
Legeplads for Byens Ungdom, Fristed for Svin og Hunde, Alfarvej
for kørende og ridende. Om Nikolaj Kirkegaard i København hører vi
saaledes, at Svin og Fæ fortrinsvis holdt til dér, enhver kørte og
red uhindret derover, og lidt efter lidt var den bleven til et
Midtpunkt for alskens Nødtørft, samtidigt med at den tjente til
Tømmerlager og Tilhugningsplads for Byens Huse.[2] Frue
Kirkegaard i København maatte renses af Rakkeren et Par Gange om
Aaret.[3]
Om Helsingørs Kirkegaard berettes der, at Faar,
Geder og Hunde tumlede sig der, og Svinene drev det endog til at
oprode Lig.[4]
Og det er omtrent samme Indtryk, man faar,
naar man gør Modprøve og hører, hvorledes Biskop Palladius beskriver
en Kirkegaard, som den burde være: Ingen Gødningsplads for Byens
Kvæg, Hyld og Nælder fjærnede, Græs over alle Grave med Høslet en
to, tre Gange om Sommeren.[5]
Langt uhyggeligere var dog det Indtryk, som man modtog ved at træde
ind i Kirkerne selv. Det var ikke Pragten, det skortede paa. Rigt,
næsten altfor overfyldt tog det hele sig ud med Gulvets Vrimmel af
Ligstene, de høje, snirklede Stolestader, Væggenes spraglede Dække
af Mindetavler, Vaabenskjolde[6] og
[1] Smstds.
[2]
Kjøbenhavns Diplomatarium I, 434-35.
[3] Rørdam: Kbhvns. Universitets Hist. IV 120-21.
[4] Danske Samlinger 2den Række VI 345-46.
[5] Peder Plades Visitatsbog udg.
af Sv. Grundtvig S. 7-8.
[6] En Samtidig paastaar,
at ingen anden Kirke var saa overmalet med gamle Vaabenskjolde
som Helsingborgs, særlig den nordre Væg. Braun: theatrum urbium IV.
Helsingborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0110.html
