- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
125

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkesygdomme - Byer ved Nat: Belysning, Vægtere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bortforklares paa denne Maade, pg tilbage staar i hvert Fald
Befolkningens ganske overordentlige Modtagelighed. Datiden saa i
disse Forhold Guds Straffedomme, der indvarsledes af Himmeltegn,
Kometers Komme, Blodregn og Luftsyn eller Misfostre, Lammekød,
der, skøndt kogt, vedblev at være blodigt, og deslige. En
Nutidsbetragter søger den nærmeste Grund hos Befolkningen selv.
En Renlighedstilstand som den ovenfor beskrevne i Forbindelse
med en Levemaade, der i Udfordren af alle Sundhedsregler intet
gav denne efter, var tilstrækkelig til baade at hidkalde Sygdomme
og vedblivende yde dem Næring. Betegnende i saa Henseende er det,
at de særligt hjemsøgte København og i Reglen tiltog i Styrke med
Sommervarmen.

Det er disse Forhold, der danner den mørke Baggrund i Datidens Liv.
Kun ved stadigt at fastholde dem i det følgende vil vi faa den
rette Forstaaelse af Byernes Tilstand. Saaledes set viser alle
disse Bygninger sig med deres kække Former, deres Fremskridt i
Indretning, deres Venlighed og Hygge, plantede som de var i Skarn
og Smitte, – i Samklang med hin Slægt, der beboede dem, livskraftig
og fornøjet, skøndt Døden uafbrudt holdt Høst – som glade Børn, der
tumlede paa en Afgrund, legede med Gift. Med Urette vilde man dog
dømme hin Slægt efter en senere Tids Maalestok, bebrejde den
Manglen af det, som den endnu ikke kunde besidde. Den var kun et
Barn, der stod i Begreb med at begynde paa Erfaringens haarde Skole.
Idet den da af ganske Hjerte gav sig i Kast med Naturen og vekselvis
var Genstand for Kærtegn og Mishandling, oplærtes den uformærkt til
at bruge sine Kræfter, Betingelsen for engang at kunne sejre.

*



Over alle disse Forhold med deres Lys- og Skyggesider bredte Mørket
sit Slør, naar Dagen gik til Ro og Naturen bød Godnat. Det halve
Døgn igennem laa Byerne i Dvale, besejrede af Mørket.

Lad os tænke os en mørk Novemberaften paa Vandring i en af hine
Gader, hvor offentlig Belysning var ukendt og Skodder omhyggeligt
spærrede for Lyset fra Vinduerne. Der hørte et overordentlig
Kendskab til for ikke at løbe paa Skure og Bislag, forvilde sig
ind paa en ubebygget Grund eller havne i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free