- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
145

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningsemnerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sporene af Slægtskabet med Bjælkebygningerne lod sig endnu
paavise i disse lerklinede Huse. De udmærkede sig ved en stærk
Tilbøjelighed til fremdeles at anvende Træ overalt, hvor det lod
sig gøre. Gavlene var endnu hyppigt helt af Træ. Afstanden
mellem Stolperne i Væggen var kortere end nu til Dags, og mellem
disse Stolper løb ikke bioten Løsholt, men en Vrimmel af
Skraastivere, saa at det Rum, der skulde fyldes med Ler, overalt
blev en Trekant, medens Væggenes Træværk paa Afstand set tog sig
ud som en forvirret Blanding af Kryds og Kors.[1]

illustration placeholder

Fig. 122. Fiskergade i Ribe.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Denne Bygningsvis med lerklinede Vægge synes at have været den
herskende i de danske Købstæder indtil omkring Aar 1500. Ved
denne Tid begyndte Brugen af Mursten at blive mere almindelig,
for Københavns Vedkommende særligt fremmet ved den der just da
anlagte Teglgaard.[2] Københavns Eksempel fulgtes af
de øvrige Byer, og inden det 16de Aarhundredes Slutning hører vi
om saa mange Teglovne rundt omkring i Landet, at ingen By kan
have haft vanskeligt ved at faa Mursten. Ganske vist synes man i
København først at have lagt Vind paa at brænde Tagsten,[3]
men allerede Aar 1520 kunde Christian den Anden befale Byens
Borgere, at inden et halvt Aar skulde alle lerklinede Vægge,
der vendte ud mod Gaden, være afløste af Bindingsværk med
Mursten i Tavlene.[4]

Denne Befaling betegner Overgangen til den nye Tid. Selv om


[1]
Spor af denne Slags Bindingsværk forekommer endnu i ældre
Bøndergaarde i Danmark, og Bygningsmaaden, der særligt passer
for Ler i Tavlene, kaldes "den gamle". -- L. Holst: Kjøbenhavn
og Kongerigets Kjøbstæder for omtr. hundrede Aar siden. S. 23.
[2] O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og
Beskrivelse I 98. -- Om andre Teglværker se Hist. Tidsskrift
5te Række I 471.
[3]
Kjøbenhavns Diplomatarium I 257.
[4] Kjøbenhavns Diplomatarium I 304.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free