171 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glasruder, Karnapper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde i Odense Prisen for en lille Glasrude været 3 Kroner i
Nutids Penge.[1] Aar 1518 betaltes i Bergen 6 Glasruder
med lidt over 3 Lispund Smør.[2] Men allerede Aar 1577
kunde til Kronborg Slots Opførelse hver enkelt lille Rude leveres
til 37 Øre (3 Skilling),[3]
en Pris, der ganske vist kun tilsyneladende stemmer med Nutidens,
idet Pengenes Købeevne dengang
var langt større, men som dog ikke længer udelukkede Glasruders
almindelige Brug. I England regnedes ved Aar 1580 Glasvinduer og
Lukker af gammeldags Fletværk for omtrent lige dyre.[4]
Forhen var alt Vinduesglas til Norden blevet forskrevet fra Udlandet.
Aar 1576 kunde Frederik den Anden købe et større Parti, der var
tilvirket i Landet selv, hos Sten Bille i Skaane.[5]
Senest Aar 1591 begyndte indenlandsk Tilvirkning af Vinduesglas i
Sverige.[6] I Aarhundredets
Begyndelse havde en Glasrude,
selv om den var baade grøn og buklet, været en Prydelse; Aar 1576
kunde Johan den Tredje vrage et helt Parti Glas, der var bestilt til
Stockholm Slot, men formentlig ikke vilde tage sig ud, og istedetfor
forlange alene af det fine, klare, franske Glas.[7]

Fig. 147. En Glasmaler.
(Efter Jost Amman 1568.)

En Virkning af Glasrudernes Indførelse, som dog i dette Aarhundrede
næppe naaede synderligt ned til Købstadboligerne, men mest
indskrænkede sig til Slotte og enkelte Herregaarde, var Vinduernes
stærke Tiltagen saavel i Størrelse som i Antal. Denne Trang til mere
Lys, som med stigende Kraft har gjort sig gældende lige siden hin
Tid og indtil vore Dage, var simpelt hen betinget af Glassets nye
Anvendelse. Den lader sig spore i alle

[1] Vedel Simonsen: Bidrag til Odense Byes
ældre Hist. II l, 89, 102, 144. Hver Rude betales med l Mk.
Regnes Skillingen = 18-19 Øre, bliver dette = 3 Kroner i Nutids Penge.

[2] Norsk hist. Tidsskr. II 2,
119-20.
[3] Øresunds Toldregnsk. f. 1577. R. A.
[4]
Holinshed: Description of Britaine (1587). p. 187.
(Bernan ovenn. Skrift I 143.)
[5]
Hist. Tidsskr. 5te Række 1 490. -- Glasset til Ruderne paa Nykøbing
Slot lavedes i Danmark. Fynske Tegnelser 24 Oktober 1589. R. A.
[6] Silfverstolpe: Hist. Bibliothek I 277-78. -- De af
Erik d. XIV indkaldte to venetianske Glasmagere Andreas og Rochus
synes kun at have tilvirket Drikkeglas. Se Räntekammar Bökerne
for 1561, 1562, 1563 og 1564. S. K. A.
[7]
Silfverstolpe: Hist. Bibliothek I 217. -- "Fransk Glas" omtales stadigt
i Øresundstold-Regnskaberne som det fineste Glas. Det beregnedes i
"Kurve". Af 4 Kurve skulde Aar 1571 betales en halv gammel Daler
i Lastpenge. Vinduesglas i Stockholm beregnedes i
Toldregnskaberne smstds. 1556-60 i "Kister" (Forssell: Sveriges
inre historia II 21), maaske et Udtryk for, at man dér den Gang
endnu kun fik sit Glas fra Tyskland.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/2/0171.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 171 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|