Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 187 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gadenavne, Husnummer, Indskrifter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navn var Husets Nummer. Endnu i Begyndelsen af det 19de
Aarhundrede var der i Horsens’ Hovedgade kun en eneste Mand,
som udlejede en Del ar sit Hus[1].
Selv hvor smaa Kaar og ringe
Plads gjorde det nødvendigt for flere at bo i samme "Boder",
var Adskillelsen mellem de enkelte Familjer dog udenfra
vistnok temmelig let kendelig.

Husene betegnedes altsaa efter Ejeren eller Beboeren, som
oftest den samme. Men det Billedsprog, der skulde give Huset
som Hus et Navn, uafhængigt af dets Ejer, og saaledes danne
Overgangen til de regelbundne Husnumre, var allerede i stærk
Opkomst. Efterhaanden som solidere Bindingsværks-Bygninger
og Stenhuse opstod, der kunde overleve flere Ejere, maatte
ogsaa Navnet naturligt glide fra disse over til Huset.
Bjælkehovederne og Dørkarmen fristede til Udskæringer. Tidens
levende Indbildningskraft og vakte Sans for boglig Kundskab
gjorde Billeder og Indskrifter til yndede Prydelser (Fig. 166
og 167).


Fig. 168. Et Vindue med Apostelfigurer paa "Apostelgaarden" i Næstved.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Billederne begyndte som Vaabner og Bomærker eller sindbilledlige
Angivelser af Ejerens Virksomhed; de flyttedes ikke som Nutidens
Skilte, men, knyttede til Huset, gik de siden stundom over til at
give dette Navn, naar deres Oprindelse forlængst var glemt (Fig. 168).

Indskrifterne bestod enten blot i Aarstal og Forbogstaver, eller
hyppigt i Bibelsprog og Vers af historisk eller opbyggeligt
Indhold. Som Eksempel paa Vers af historisk Indhold kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>