Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Købstadboligernes Indre: Boden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Købstadboligernes Indre.
Vilde man træde ind i et af disse Huse, maatte man, hos høj som
hos lav, ind ad en Gadedør. Selv om der fandtes Port paa Stedet,
mundede ingen Forstuedør eller Trappegang ud i den, den førte
kun ind i Gaarden. Hos de mere velstaaende førte en Trappe op
til Gadedøren, hos de fattigere traadte man lige ind. Men fælles
for de fleste var endnu – som ovenfor omtalt – et Skærmtag eller
Bislag over Gadedøren og et Par Siddepladser under Bislaget.
Det var hyggelige Minder fra den Tid, da Glasruder var ukendte,
og man kun paa disse Steder kunde nyde Udsigten til Gaden eller,
naar Dagens Færd var omme, her faa sig en Passiar med Nabo og
Genbo. Bislaget bares stundom af Stolper prydede med
Billedskærerarbejde, et Slags Højsæde i det frie. Træffende
sammenlignede en Udlænding disse skærmtakte Udbygninger, der alt
var gaaet af Brug i hans Hjemstavn, med smaa Korthuse foran den
egentlige Bolig.[1]
Gadedøren ligesom undertiden Porten var hos enkelte
udstyret med en Hammer,[2]
der som en Klokke i Nutiden kunde forkynde,
om nogen vilde ind. En nymodens, men overflødig Pynt; thi om Dagen
stod Døren gerne uaflaaset, og om Natten lukkede man ikke op, om
der saa ti Gange blev dundret med Dørhammer og paa Skodder.
Gadedøren var i de allerfleste Tilfælde enkelt og af forsvarligt
Egetræ; Fløjdøre anvendtes sjældent eller aldrig. Derimod var det
en meget almindelig Skik at have denne enkelte Dør delt paa tværs
i to Halvdøre, saa at man kunde lukke den øverste op uden at aabne
den nederste tillige. Herved opnaaedesden Fordel, at man i Tilfælde
af Angreb kunde
[1] Samlung zur Dänischen Geschichte II 1, 92.
[2] Ifølge Hübertz’ Aktstykker til
Aarhus’ Historie I 125 synes Dørhamre i det mindste endnu i Aaret
1533 at have været en Sjældenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0191.html
