- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
203

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fadebur, Bryggers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor opstillede Brikker og Fade som Vaabenskjolde skuede ned fra
oven. Overalt, hvor Vilkaarene tillod det, var denne Afdeling
endvidere uddannet til et selvstændigt, særskilt Rum, Fadeburet.
Vi skal ved Undersøgelsen af Datidens Madlavning nærmere betragte
alle disse Fade, Tallerkener, Kander og Skaale; her maa vi nøjes
med det almindelige Indtryk, at de bestod af to skarpt adskilte
Klasser: de fattigere Træsager og det velhavende, nymodens Tintøj.
Dette sidste var Maalestokken for Husets Velstand og Orden.

illustration placeholder

Fig. 184. Et Bryggers.
(Efter Jost Amman 1568).

Fadeburet var imidlertid mere end et blot Gemmested for
Anretnings-Redskaber, det indeholdt solidere Sager end som saa. Dengang
indrettede man sig ikke paa Maaneds- end sige paa Uge- eller
Dagforsyning. Halvaaret var den mindste Maalestok, og et vel
forsynet Hus lod sig ikke helt udspise fra Oktober til Oktober.
Fadeburets Vægge formaaede derfor ikke at omslutte det samlede
Forraad; dets Mel- og Gryntønder, dets Krydderiposer,
Smørfjerdinger, Sulefade, ophængte Pølser, Bimpler med gammelt
Øl, Mjød og Frugtvin udgjorde kun Officerskorpset og det til
enhver Tid indkaldte Mandskab. En talrigere Forstærkning og
Reserve laa urørt i den kølige Forraadskælder eller blundede
paa Loftet under det altid lune Straatag. Om det saa var den
borgerlige Tidsregning, saa brødes dens Magt indenfor Fadeburets
Enemærker. Aaret her regnedes paa kirkelig Vis fra Efterhøst
til Efterhøst. Slagtetiden var Forberedelsens Stund, Julen den
første afgørende Prøve. Sligt maa erindres for t. Eks. at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free