Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten, Kamin, Kakkelovn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læremester, kan ikke nu afgøres. Vi veed kun, at han var om sig
og lod hente brændte Sten helt nede fra Flensborg. Da Tyskerne
1523 gjorde Oprør, var det ikke længer blot paa Slottet, at der
fandtes "Skorsten og Kakkelovn", de forekom nu ogsaa i norske
Borgeres Huse.[1]
Brugen af Kakkelovne bredte sig altsaa i Norge som i Danmark
med rivende Fart. Men som saa ofte ved slige Lejligheder kneb det
netop derfor at kunne holde Trit med de stadige Forbedringer. Den
ældste Art "Kakler", de blotte Tagsten, blev snart for simple og
gik af Brug. De anvendtes vel længe efter, men altid kun under
meget tarvelige Forhold, saaledes f. Eks. 1645 i Ribe i en
Vagtstue.[2]
Tagsten til Kakkelovne omtales endnu af og
til i Nørrejylland omkring Aar 1800.[3]
En af de sidste Tagstens-Ovne i Brug er vistnok den, som Fig. 189
viser. Den fandtes 1888 i Skanderborgegnen. Over selve Ildstedet
var anbragt en Pindeværks-Plade baaren af en Jærnstang og overmuret
med en firkantet Hætte af Tagsten. "Ejeren var misfornøjet over, at
Brandsynet har forbudt ham at gøre Ild i den".
Den næste Art af "Kakler" synes at have været flade og glaserede;
de kunde brændes i allehaande Mønstre og Figurer, og maatte kunne
tage sig ypperligt ud. Et Pragtstykke af denne Art var vistnok
den Kakkelovn, som den første lutherske Biskop i Bergen, Geble
Pederssøn, omtrent Aar 1550 forskrev til sin Bispegaard. Den
betegnedes som en "statelig Kakkelovn med herlige Billeder af
Passionen og mange Fyrsters Vaaben".[4] Sin ypperste
og mest hensigtsmæssige Form fik endelig Kaklerne, da man fandt
paa at bule dem indefter. Som "Kakkelpotter" vandt de deres
egentlige og afgørende Sejr (Fig. 192-195).
Samtidigt med disse "Kakkelpotter" synes ogsaa Ovnen selv at
have skiftet Form. I Tagstens-Kaklernes Tid havde Ovnens Hvælving
vistnok været overbygget med et stejlt Tag. Nu faldt det
naturligst at bygge den som en stor, firkantet Klods, fladloftet
og uden Tag. Dens Sider og Overdel opmuredes af lutter
Kakkelpotter, hver især som en lille Urtepotte, men gerne
firkantet og uden Hul i Bunden. Hjørnerne og Ovnens nederste
Stykke derimod maatte være af Mursten eller under fattigere
Forhold af Ler; thi de skøre Kakler var ikke i Stand til at
modstaa hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
