Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Senge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu i Mode, og hyppigt blev man end ikke staaende herved, men
blandede Farverne paa den mest afstikkende Maade: brandgult
og blaat med isprængt Guld- og Sølvtraad; violbrunt Spærlagen
med blaa Kappe; hvidt, brunt og rødt bræmmet med Bliant; sort
og gult; grønt, rødt og violbrunt o.s.v..[1] Tøjet
selv var i Reglen mønstret enten i Ruder elleri Løvværk eller
i "Ansigter", som Datiden kaldte det. Kom nu hertil hyppigt
indsyede Vaabner, Navnetræk og deslige, vil man forstaa, at det
hele maa have gjort et yderst broget Indtryk.
Fig. 204. Himmelseng fra det 16de Aarh.
(Tegnet af ERik Schødte efter. Orig. i Nationalmuseet.)
Stoffet havde i Aarhundredets Begyndelse været tarveligt, hos
Borgerfolk vistnok aldrig andet end Uld eller Bomuld, og selv
sligt var blevet anset for en stor Overdaadighed. Men Tiden gik
frem med rivende Fart. Allerede Aar 1524 hører vi om Silkespærlagen
hos en Familje af Middelstanden.[2] Og ved Aarhundredets
Midte krævede god Skik, at Sengen i et velstaaende Borgerhus skulde
være omhængt med Silkedamask eller med Tøj fra en af de berømte
Fabriker i Arras eller dog i det ringeste fra Nürnberg. Ved
Frederik den Andens Kroning 1559 kunde der saaledes gaas ud fra
som en Selvfølge, at Kongen hos Borgerne i Malmø og Landskrona
kunde faa flamske Sengeklæder og Omhæng tillaans, der var passende
for Kongens Gæster.[3]
Under slige Omstændigheder kunde det være vanskeligt nok
for mindre bemidlede at holde Trit med Tiden. Til Held for
[1] Da
Fremstillingen her og oftere maa støtte sig til en Mængde
forskellige Inventarer, som Pladsen ikke tillader enkeltvis
at opregne, skal jeg kun anføre nogle af de vigtigste: Peder
Oxes (Danske Samlinger 2den Række VI 168). Albrit Oxes (Dokumenter
til Klevenfelds Stamtavler. Oxe. 6 Marts 1577. R. A.).
Axel Rosenkrands’s (Sammesteds. Rosenkrands 7 Februar 1564).
-- Enkedronning Dorotheas (Glücksborgske Arkiv Pakke 1. b.
R. A.) -- Knud Ruds (V. Simonsen: De danske Ruder I 100-102).
-- Pontus de la Gardies af 1586. S. R. A. -- Ture Bjelkes
paa Salsta 1563. -- Inventarium paa Ekholm 1585 -- et dito
paa Sjø. (Klingspor och Schlegel: Uplands Herregårdar II. V og IX)
o. s. v.
[2] Hans Herold i København.
Kjøbenhavns Diplomatarium IV 397.
[3] Tegnelser over alle Lande 14 August
1559. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0231.html
