- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
235

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uafviselig Fornødenhed for Kongen og hans fornemste Hofmænd,
der færdedes snart hist, snart her. Men kostbart var det, thi
skulde det forslaa, maatte det være en seks Alen bredt og fire
Alen langt, saa at det kunde dække en dobbelt Seng, maaske
endogsaa knappes under Sengen for ikke ved en Vending at rives
op paa Siden;[1] men saa stort et Stykke Læder løb
op til Værdien af mange Par Støvler. Til et Læderlagen af
simpleste Slags gik ikke mindre end 33 garvede Faareskind.[2]
Hvo, der da ikke havde Raad, maatte tie og lide, trøstende
sig med, at Sagen dog ikke helt var gjort med at afbryde
Forbindelsen nedefter.

Thi en anden Fare truede fra oven. Disse sammensyede Skind,
man dækkede over sig, kunde være gode nok, men mistænkelige
var de. Vendte man det lodne ud, varmede de ikke; og vendte
man det indefter, saa var man aldrig sikker paa, om der ikke
ved den frembragte dyriske Varme kunde vækkes nyt Liv i Pelsen
og en hel Landstorm styrte sig over den sovende.

Og Ulykken var, at de Midler, som man kendte mod Utøj, alle
kun var Sommermidler. Kunde man, som endnu Skik og Brug er i
Norge, lægge Skindfelden i en Myretue, saa skulde alle Nykkerne
nok blive pillede ud. Eller kunde man lægge den i Solen, saa at
alt levende, lokket af Varmen, krøb op paa Haarspidserne, saa
kunde man piske den ren.[3] Men ved Vintertide, naar
Skindfelden skulde bruges, og man netop mest trængte til Hjælp,
var man ganske prisgiven.

Enhver vil fatte, hvilken Velsignelse det maatte være, da det
16de Aarhundrede bragte Raad imod disse Onder. Som ofte ved
slige Lejligheder er det vanskeligt at forstaa, at det nye, der
fremstod, virkelig kunde kaldes nyt; thi strengt taget var det
baade gammelt og velbekendt, og vistnok længe forinden har det
jævnt, om end langsomt, søgt at bane sig videre Vej. Det nye
bestod egentlig ogsaa blot i, at Hindringerne med ét fjærnedes,
saa at Farten fra langsom blev ilfærdig; Priserne paa Lærred og
alle Slags vævede Tøjer sank, saa at Hvermand kunde anskaffe
sig, hvad fordum kun Rigmænd havde ejet.

Haand i Haand med de dalende Priser trængte da sydfra op til
Norden den paa en Gang nye og dog vel bekendte Skik, at udstyre
Sengen med Bolstre, Lærreds-Lagener og Dyner. Det


[1] Om Læderlagenernes Størrelse se f. Eks.
Beholdningen paa Nykøping Slot i Sverige Aar 1556: 1 nyt
Læderlagen 6 Alen langt, 4 Alen bredt. -- 1 nyt Læderlagen
5 Alen langt, 3 3/4 Alen bredt. Räkningar for Nyköpings Slott
1556-77. S. K. A. -- Læderlagener til at knappe: Nye
Läderlaakan forbremade medtt wttskorit Röllesk och medtt 4
gulskindz-knappar huart thera. Handlingar rörande Skandinaviens
Historia XXXVII, 14.
[2]
Samme Skrift XXXVII, 53-54.
[3] Eilert Sundt: Bygdeskikke.
Folkevennen 1858. S. 209.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free