Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skik, som først senere blev almindelig i Danmark[1]. Derimod var man
meget uvillig i Sverige til at indføre de to andre Forbedringer:
Lærredslagener og Overdyner. Paa dette Punkt viser sig en
paafaldende Uoverensstemmelse mellem Udviklingen i de to Nabolande.
Forholdene havde været omtrent ens hele Norden over ved
Aarhundredets Begyndelse. Som ovenfor omtalt laa den Gang kun
de allerfornemste med Silke- eller hollandske Lærreds-Lagener;
hvo der havde Raad dertil laa paa et Læderlagen; men det langt
overvejende Flertal laa ganske uden Lagen. Skøndt Forholdene
saaledes var de gammeldags, viste der sig dog i Danmark
allerede tydelige Tegn paa, at noget nyt var i Gære. Betragter
vi f. Eks. et af de kostbareste Udstyr i Datiden, det, som
Jomfru Magdalena Krognos i Skaane fik til sit Bryllup Aar 1500,
saa fandtes deri ganske rigtigt kun et eneste Par Silkelagen,
rimeligvis til Brudesengen; til de tre Herresenge med deres
øvrige kostelige Udstyr var der ialt kun tre Par Lagener af
hollandsk Lærred og Læderlagener for Resten. Men ved Siden
heraf møder vi her for første Gangen ikke uanselig Forsyning
af grove Lærredslagener.[2] Denne nye Fremtoning var
Varslet om en kommende Tid. I Løbet af Aarhundredet skulde
disse Lærredslagener tage til, ganske fortrænge Læderlagenerne
og tilsidst næsten naa de hollandske i Finhed.
Endnu til henad Aarhundredets Midte synes Læderlagener at have
været i Brug hos velstaaende i Danmark. Paa Svanholm fandtes
saaledes Aar 1534 fem Læderlagener, paa Lindholm tre, paa
Helsingborg ligesaa mange, i Ømkloster en Snes Aar efter et,
Knud Rud mistede i Grevefejden ikke mindre end 40 Stykker.[3]
Men naar de efter denne Tid fremdeles hist og her var at
træffe,[4] saa maa dette vistnok forklares som et
Bevis mere paa deres egen Holdbarhed end paa Skikkens Vedvaren.
Der lavedes ikke flere nye, de gamle gemtes kun som en Kuriositet
eller maatte tjene til sidste Trævl i Fattigfolks Stuer.
Der var heller ingen Grund til at holde paa dem. Lærreds-Lagener
kunde nu faas billigere og var langt mere passende til Brug end
hine. De dækkede baade foroven og forneden og kunde vaskes, to
ikke ringe Fortrin. Med hvilken Kraft de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
