- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
241

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Senge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sende ham en Feltseng op til Hæren, henstillede han til hende,
om det dog ikke var bedst at sende ham en Overdyne og lade det
Ulveskinds-Dække blive hjemme.[1] I Slutningen af
Aarhundredet endelig overdreves Skikken til, at man laa med
Overdyne baade Sommer og Vinter. Ved Christian den Fjerdes
Kroning 1596 undgik ingen af de ulykkelige, udenlandske Gæster
sin Overdyne, skøndt man endnu befandt sig i August Maaned.[2]

I Sverige og Norge fulgte man ikke med paa dette Omraade.
Skindfelderne var nu en Gang et hjemligt Tilbehør med nationalt
Præg; de lod sig ikke saaledes fortrænge fra Lande, hvis Rigdom
var Pelsvildt. Overdyner slog derfor slet ikke an her. Blandt
Gustav Vasas Ejendele paa Gripsholm Slot 1548, hvor det vrimlede
af Underdyner og Hoveddyner, fandtes ikke en eneste Overdyne,
derimod en rig Forsyning af Skindfelder, kostbare og simplere.[3]
Aar 1581 fik den svenske Prinsesse Elisabeth til sit Udstyr
Sengedækker baade af Bjørne-, Maar-, Jærv-, Los-, Bæver- og
Sobel-Skind, beregnet paa enhver Slags Kuldegrad og overtrukne
med Silke, Fløjl og Atlask, men ikke en eneste Overdyne.[4]
Brugen af Overdyne er endnu kun for en ringe Grad trængt igennem
hos Bønderne i Norge og synes overhovedet kun ret at have fæstet
Rod i Tyskland og Danmark. Til England er, saavidt det lader,
Skikken aldrig naaet. I Nordamerika er den Dag i Dag Brugen af
Overdyne et sikkert Kendetegn paa, at vedkommende er af tysk
eller skandinavisk Herkomst.[5]

Sengens indre Tilbehør havde undergaaet store Forandringer i
det 16de Aarhundrede, men endnu holdt sig en Skik fra hin
gamle Tid, en lille overset Rest, der ligesom var bleven
hængende fast, medens Taagen ellers var dreven bort. Det var
den Sædvane, at fornemme Rejsende, især Kvinder, selv medbragte
deres Seng eller i det mindste, hvad der hørte til for at rede
den. Denne Skik, der havde været ligesaa nem som nødvendig,
dengang da Sengens hele Tilbehør bestod i et Læderlagen og en
Skindfeld, som man af mange Grunde ønskede at have for sig
selv, blev nu yderst besværlig, efter at Sengens Indhold var
vokset til en Mængde Dyner og Puder. Samtidigt tabte Skikken
sin egentlige Forudsætning, nu da man kunde gøre Regning paa
rene Lærredslagener. Ikke desto mindre holdt den sig dog
Aarhundredet ud. Første Gang, vi hører den i Færd med at


[1] Dokum. t. Klevenfelds
Stamtavler. (Gøye) d. 2 August 1566. R. A.
[2]
Alle Skrivelserne til Købstæderne om at laane Senge findes
Sjællandske Tegnelser 10 Juli 1596. R. A. Om Tæpperne siges
udtrykkeligt, at de er til at brede over Sengene *c: over Dynen,
som Skik var. -- Om Skikken at ligge med Dyne se: Schlegel:
Saml. z. Dänisch. Gesch. II 1. 94.
[3]
Handl. rör. Skandin. Historia XXXVII, 5-13.
[4]
Inventarium over Prinsesse Elisabeths Udstyr af 6 Juni 1581.
Kongl. Hofvet. S. R. A. -- Tæpper og Skindfelder i Mængde,
men ingen Overdyner, se Inventarielisterne i Klingspor och
Schlegel: Uplands Herregårdar II Sjø, V Salsta og IX Ekholmen.
Bilagene.
[5] E. Eggleston: Verdens
Ende. Aalborg 1879. S. 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free