Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadskning, Haandklæde, Kammerpotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde man af mange Grunde vistnok indskrænket Toningen til
de enkelte Gange, naar man besøgte Badstuen. Meget fornemme
Folk holdt Haandtvæt før og undertiden ogsaa efter Maaltidet.
Men Folk i Almindelighed nøjedes sikkert med blot engang
imellem, naar det blev for galt, at skrubbe Hænderne lidt af
ved Brønden ude i Gaarden. Et Par Strøg paa Hosernes Agterdel
kunde vel være nok til at tørre dem til Husbehov. Ved første
Øjekast studser Nutiden over en saadan Tilstand. Og dog var den
fuldt ud naturlig. I en Tid, hvor man det halve Aar igennem
stod op i Mørke og dertil spiste med Fingrene, maatte det ene
rette Øjeblik til at vadske sig – for de faa, der havde Raad og
Lyst til overhovedet at dyrke denne forfinede Art af Renlighed
– have været førMiddagsmaaltidet, og, hvis man var meget sippet,
tillige derefter. Saa vidt vides er den eneste bekendte Beretning
om en, der i Middelalderen i Norden har vadsket sig om Morgenen,
den om Svend Estridsen, der Morgenen efter Slaget ved Nisaa
(August 1062) vadskede sig, da han forklædt var sluppen i Land
og bleven vel modtagen af Hakon Jarls Ven, Karl Bonde i Halland.
Naar Hensyn tages til, at han var Konge, rimeligvis stærkt
tilsølet af Smuds og Blod efter at have kæmpet tappert Aftenen
tilforn og hele Natten igennem ombord paa sin Flaade mod Kong
Harald, endelig at det som Flygtning maatte være ham
magtpaaliggende at udviske Sporene af, at han havde deltaget i
Slaget, saa kunde det i og for sig ikke forundre, at han ved
denne Lejlighed vadskede sig paa en usædvanlig Tid. Men selv
dette ene Eksempel svækkes ved, hvad der tilføjes: at Karl
Bonde først bød ham Tvætning og derefter – Maaltid. Karl Bonde,
der i sin Gæst havde genkendt Kongen, behandlede ham med andre
Ord kun paa sædvanlig høflig Vis ved, førend han skulde begynde
sit lange Dagsridt paa Karls Hest, først at byde ham et solidt
Maaltid med forudgaaende Haandtvæt.[1]
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
