- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
248

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadskning, Haandklæde, Kammerpotte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konger og de fornemste Folk – de hvis fine Vaner man med Stolthed
beskrev i Ridderviserne – brugte Haandtvæt før Middagsmaaltidet
(Fig.213). Folkets Flertal gjorde det ikke, men lod de fem være
lige rene før som efter. Højt regnet viskede man dem lidt under
Bordpladen, strøg dem paa Bagsmækken, idet man stak sin Kniv i
Bæltet, eller man klappede dem rene paa Hunden. Og hvorledes
skulde man kunne bære sig anderledes ad? Vandkande, Vandfad,
Haandklæde, alt var jo Kostbarheder, som kun meget faa havde
Raad til at anskaffe sig.

Det 16de Aarhundrede bragte Forandring heri ved betydeligt at
lette Adgangen til disse Goder. Ved Aarhundredets Slutning hørte
ikke blot et anseligt Haandklæde, men ogsaa et pynteligt "Haandfad"
af Tin eller helst af Messing, stundom ogsaa en dertil svarende
"Gydekande", med til Stadsestykkerne i et velforsynet Hus.

Selv Haandklædet har dog sikkert ide fleste Familjer været mere
til Pynt end til Brug. Det var ikke tilfældigt, at Karl Bondes
Hustru havde kaldt Svend Estridsen for en Grobian, fordi han for
Alvor benyttede det. Mangen Husmoder i det 16de Aarhundrede
mente vistnok det samme. Haandklædet udgjorde dengang samme
hvide Usandhed som en Serviet endnu ofte i Begyndelsen af det
19de. Ved Fest viste man sin gode Tone ved deri at tørre Haand
og Mund. Til daglig var det Tegn paa Uopdragenhed blot at krølle
den. Haandklædet ophængtes i Reglen paa en Vinde, og Enderne
føjedes sammen, saa at det kunde rulles rundt og, strømmende ned
i sin fulde Bredde, vise sig i al sin Pragt. Som en Følge heraf
var Haandklæderne meget lange. Af "Tørrehaandklæderne" paa
Nykøbing Slot i Sverige Aar 1556 var saaledes de fleste henved
fem Alen lange,[1] Frederik den Anden bestilte Aar
1586 hos Tolderen i Helsingør 672 Alen Drejl, der alle skulde
medgaa til 100 Haandklæder,[2] og Enkedronning Sophia
efterlod sig 282 Damaskes- og Drejls-Haandklæder, der for en stor
Del havde den anselige Længde af ti til tolv Alen Stykket.[3]
Man yndede ikke at have dem ganske hvide, de skulde helst være
med spraglede Syninger; Navnetræk og Vaaben dannede her det
hyppigste Mønster.[4]

Hvor sent virkelig Brug af Haandklæde er trængt igennem hos
Nordens Bondebefolkning kan ses af et Par Smaatræk som


[1] Räkningar for Nyköpings Slott 1556-77.
S. K. A.
[2] Sjæll. Tegnelser 15 Februar 1586.

[3]
Schlegel: Samlung zur Dänischen Geschichte II 4, 167.
[4] Hyppige Eksempler i de ovenanførte
Inventarielister.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free