- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
250

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadskning, Haandklæde, Kammerpotte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den nye Mode at bruge Lommetørklæde. Begge Opfindelser tvang
jo til af idel Finhed at gemme, hvad enhver dog kunde forstaa
var renligst at fjærne. At Forholdene i Udlandet ikke var stort
anderledes, kan ses af følgende Ord, som Shakespeare lader
Fragtmændene i Værtshuset i Rochester veksle med hinanden:
"Jeg tror, dette er det nederdrægtigste Hus paa hele
Londonner-Vejen med Lopper, de har bidt mig saa prikket som en Rødspætte."
– Anden Fragtmand: "Som en Rødspætte! ja ingen Konge i hele
Kristenheden kan være bedre bidt, end jeg er bleven siden sidste
Hanegal." – Første Fragtmand: "Ja,de vil jo ikke lade os faa en
Potte; saa maa vi lade det gaa i Kaminen. Og saadan en Kammerlud
klækker Lopper ud som Rogn i en Sild."[1] – Selv
Henrik IV af Frankrig benyttede Kaminen i en snæver Vending
under et Besøg hos sin elskede. Den var dog ved denne Lejlighed
efter Tidens Skik fyldt med grønne Grene. Hendes anden Elsker,
der ikke var sluppen bort i Tide, laa skjult derunder.[2]
Man var da i Danmark paa Højde med Forholdene. Fremskredne Folk
her kendte ikke blot disse moderne Væsner og skattede deres
Natteværd, thi om Dagen klarede man sig selvfølgelig paa anden
Vis. Benævnelserne: "Sengepotte" (16de til 17de Aarhundrede),
"Natpotte" (18de Aarhundrede) og "Kammerpotte" (19de Aarhundrede)
betegner et Friluftsfolks gradvise Omdannelse. Men de mest
fremskredne i det 16de Aarhundrede var endogsaa naaede til at
være sig enkelte af deres Mangler bevidst. At de var af Tin
medførte visse Ulemper. Henrik Ranzau anbefalede derfor sine
Børn at forsyne dem med Laag.[3] Det var ikke enhver,
der som Christian den Fjerde havde Raad til at anskaffe sig en af
purt Sølv.[4]

Betegnende saavel for deres Anseelse som deres Mangler er et
Billede i Niels Hemmingsens Huspostil, forestillende Englens
Aabenbarelse for Josef og Maria (Fig. 214). Josef ligger her blot
paa en opredt Bænk, dog med en Kande 01 og en fin Lysestage paa
en Kiste foran sig. Maria derimod ses hvilende i en kosteligt
udstyret Seng, hvorunder er anbragt et lille Møbel med Hank,
men vendt om, saa at det staar med Bunden i Vejret.[5]

Først sent – ikke førend i det 19de Aarhundrede i Danmark
– trængte Kendskabet til denne Slags Bohave ud blandt Nordens
Bønder. I en Stue med Lergulv maatte jo ogsaa en


[1] Shakespeare:
Henrik IV 2. Akt 1. Scene. Lembckes Oversættelse.
[2]
Meddelt i Brantomes, "Recueil des Dames". -- At velstillede Børn
i Frankrig 1563 ikke benyttede Sengepotte, kan ses af den ideale
Skoledrengs Morgenvirksomhed ... j’ai descendu en bas et j’ai
pisse contre la muraille. A. Franklin: Les soins de toilette.
Paris 1887. p. 4.
[3] H. Ranzau: de conservanda
valetudine. p. 53.
[4] Nyt historisk Tidsskrift IV 254.
[5]
Niels Hemmingsens Postille overs. af R. H. Reravius. København
1576. p. 42.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free