- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
262

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænke, Kister, Skabe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Enkedronning Sophia og Pontus de la Gardie efterlod sig lignende.
Aar 1564 reddedes fra et strandet Skib to saadanne Skrin, det ene
overdraget med Fløjl, hvilke Frederik den Anden straks lod hente
til sig. Paa Kongens Sommerstue paa Frederiksborg stod endnu
henved Midten af det følgende Aarhundrede en stor Cypreskiste,
"som skal være kommen af Candia"[1].

illustration placeholder

Fig. 226. Vægskab fra Halla Kirke paa Gotland.
(Efter H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)

Endnu et Møbel fremgik af Bænken med dens Gemmer, det var Skabet.
Vel havde man selvfølgelig kendt Skabe før Aar 1500; i umindelige
Tider havde de f. Eks. været anvendte til kirkeligt Brug. Men de
kirkelige Skrin og Skabe synes i Reglen at have haft "Huset" til
Forbillede. (Fig. 223-226). Den Flok af Skabe, der i det 16de
Aarhundrede opstod til Brug i Hjemmet, lader sig derimod næsten
alle udlede af Bænken. Man kunde jo blot højne en Del af den med
dens Skuffer og Gemmer. Saa indvandt man ikke blot nemmere Adgang
til disse, men ogsaa en hel ny Plads foroven til at stille Drikkekar
eller lignende paa. Anbragt i et Hjørne som "Vraaskab" stod det
ingen i Vejen. Men ogsaa som fritstaaende, løsnet som Kiste fra
Bænken, kunde det gøre ypperlig Fyldest og brede sig, hvor Pladsen
tillod. Ja, i en snæver Vending kunde det endog krybe op paa Væggen
og blive til et Gemmested med Hylder, enten aabent eller med Dør for.
Hvor man kunde, gav man gerne disse nye Møbler et halvt kirkeligt
Tilsnit, et Genskin af hvorfra man havde hentet sit Skønhedsbegreb.
Mange af Datidens udskaarne Skabe minder f. Eks. om Altertavler
(Fig. 227), ganske naturligt, naar Kunstneren nys havde udført en
saadan. De saakaldte "Vraaskabe" efterlignede


[1] Foruden ovenn. Steder:
Tegnelser over alle Lande 30 April 1564. R. A. -- Inventarium öfver
Pontus de la Gardies ägedeler 1586. Acta historica. S. R. A. --
Danske Samlinger udg. af Chr. Bruun. II 141.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free