Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 269 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænke, Kister, Skabe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 234. Aalborgstuen i Aalborg Museum.
(Efter Fotografi af Kr. Hude.)

Rigdommen tillod det, kunde Bænkedynens Opside være yderst
pragtfuld, Gyldenstykke, vævet Silke, flamske Tøjer, Atlask og
Fløjl, ofte med Ejerens Vaaben indsyet med Guld- og Sølvtraad.
Et ganske eget Stof til Overtræk, som især Gustav Vasa synes
at have yndet, var katolske Messehagler;[1] kostelige
Skrud, der tilforn havde skjolddækt Kirkens myndige Prælater,
maatte nu næsegrus udstrakte tjene til Sæde for den kongelige
Herre. Et Par Eksempler vil vise os, hvor almindeligt det var at
have kostbare Bænkedyner: Paa Kronborg fandtes røde Bænkedyner
til flere af Værelserne, for en Del af rødblommet Fløjl med
Guld-Atlask;[2] Peder Oxe ejede ikke faa flamske
Bænkedyner vævede af Silke med Fløjl under;[3] paa
Nykøbing Slot i Sverige var saavel "Kongemakket" som Fruerstuen
fuldstændigt udstyrede med Fløjls-Bænkedyner,[4] og
paa Gripsholm fandtes der den anselige Forsyning af 25 Fløjls,
9 flamske og 7 Gyldenlæders Bænkedyner.[5] Betydningen
af disse Tal vokser i en ikke ringe Grad, naar man hører om
disse Dyners Størrelse. Bredden var naturligvis den samme,
imellem tre Kvarter og en Alen, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>