- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
271

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænke, Kister, Skabe - Stole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svarede 33 flamske Hynder.[1] At Brugen af Hynder
trængte stærkt igennem kan ses af, at der Aar 1577 paa Aalholm
Slot kunde være Tale om "15 gamle Hynder til Svende og
Arbejdsfolk".[2]

*



De faste Bænkes Værd som Siddepladser var indlysende nok; de
ydede alt, hvad man med Billighed kunde kræve baade i Retning
af det bekvemme og det pragtfulde. Og den Plads i Stuen, som de
indtog, var saa naturlig, paa engang let tilgængelig og dog saa
af Vejen, at her ikke skulde synes at være nogen Udsigt til, at
løse Møbler vilde opstaa. Omkring Bordet til Maaltiderne,
saaledes som i Nutiden, behøvedes de ikke. Bordet stod jo langs
Bænken, og gammel Skik krævede, at den mod Stuen vendte Side
enten var helt ubesat og tilgængelig for de opvartende, eller,
naar de spisendes Tal var for stort hertil, saa kun dækket med
en lille løs Bænk, maaske lavet i Hast af et Bræt paa et Par
Fjerdinger, i hvert Fald en lille gesvindt Tingest, der, naar
Maaltidet var omme, kunde stilles af Vejen.

I Virkeligheden blev ogsaa dette det Omraade, hvor den i Tiden
liggende Trang til Dannelsen af Møbler senest kom til Udbrud.
Stolene blev da det sidst skabte Møbel, det eneste, hvis
Oprindelse selv hos de fornemste ikke lader sig forfølge tilbage
før Aar 1500,[3] det eneste, hvis Mangfoldiggørelse
det 16de Aarhundrede ikke oplevede ret at gennemføre.

Her som saa ofte gælder det dog naturligvis om ikke ved ensidig
Misforstaaelse at overdrive en Sandhed til en latterlig Usandhed.
Stole havde naturligvis været kendte og anvendte Aartusinder
tilbage. Fig. 236 og 237 viser f. Eks. fint udviklede Stole –
baade Lænestole og Feltstole – der skriver sig fra det ældgamle
Ægypten. Trangen til en magelig Stol synes ligesaa oprindelig og
naturgiven som Tilbøjeligheden til træt at hvile sig paa en flad
Sten eller en fældet Træstamme.

Og dog, naar man ser nøjere til, viser Udviklingen sig langt mere
bugtet og uregelret, end den ved første Blik skulde antages. Det
giver allerede en Nutids-Evropæer Stof til Eftertanke, naar han
lægger Mærke til, at Trangen til Hvile egentlig blot i det lille

[1] Handl. rör. Skandinav. Hist.
XXXVII, 29 og 32.
[2] Dokumenter t. Klevenfelds Stamtavler.
Inventarium efter Alb. Oxe. R. A.
[3] C. Nyrop: Fra den kunstindustrielle
Udstilling. S. 59-60.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free