Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøre Prøve derpaa ved at se, hvorledes det dels tillod sig selv
uhørte Overgreb, dels kun med Møje var i Stand til at dæmpe
flere farlige Opstande.
Det mærkeligste Overgreb var Forsøget paa at omdanne alt Bohavet i
Lighed med den tæppesmykte Hal. Det var jo lykkedes med Himmelsengen,
man prøvede nu at gennemføre det ogsaa for al det øvriges Vedkommende.
Det store Bord laa her nærmest. Man anbragte en Himmel derover og lod
et folderigt Gevandt hænge ned fra dette fremspringende Tag. Spurgte
nogen om Hensigten med denne Udstyrelse, svaredes der, at det var for
at hindre Edderkopper fra at falde i Maden.[1]
Saadanne Bordhimle var i det mindste hos fornemme Folk almindelige henad Aar
1600. Frederik den Anden lod Aar 1570 forskrive tyve Alen grønt Fløjl
"til et Omhæng og en Himmel over et Bord" paa Frederiksborg,[2]
Pontus de la Gardje ejede blandt andet en rød med gule Kvaster,[3]
Enkedronning Sophia efterlod sig mindst tre[4], under Christian den
Fjerde fandtes de i Mængde paa Frederiksborg,[5] og da en
fransk Gesandt Aar 1635 besøgte to Rigsraader i Sverige, følte han
sig stødt over, at de vel havde en blaa Himmel over Bordet, men ikke
tillige Tapet paa Væggene, en Tarvelighed, som man formentlig maatte
gaa tilbage til Romernes Dage for at finde Magen til.[6]
Men en Stol kunde ogsaa tage sig godt ud med Himmel over. Den fik
derved en egen kongelig Værdighed, og, hvad mere var, den nødtes
ind mod Væggen paa sin rette Plads. Den største Stol-Himmel, som vi
kender, var den, der anbragtes paa Kronborg over Frederik den
Andens Sæde. Himlen var ikke mindre end halvsyvende Alen lang og
halvfemte Alen bred. Himlen, Omhænget og Rygstykket udførtes af
Hans Knieper, som derfor fik 8000 Kroner foruden det Guld, der
medgik til Frynserne.[7]
Hele denne Skik, at udstyre Møblerne som Smaastuer med Himmel over,
naaede endelig sin latterligste Yderlighed, da man udvidede den
endogsaa til Natstolene. Paa Christan den Fjerdes Frederiksborg
fandtes ikke faa Saadanne, fløjlsklædte, foroven prydede med en
"firkantet Tophimmel", der hang ned fra Loftet, og med Rygstykke
af kosteligt Silketapet, der i rige Folder dannede Baggrund.[8]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
