Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det tæppesmykte Hal, Himle, Gardiner, Loftet, Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men ved Siden af disse Overgreb fra det bestaaendes Side viste sig
andre Tidernes Tegn, der pegede i modsat Retning. Tre Opstande, der
kun med Nød dæmpedes, godtgjorde, at Grunden alt var undermineret.
Det var Stuens undertrykte Dele, Vinduer, Loft og Gulv, der søgte at
tilkæmpe sig Frihed og Selvstændighed. De sene, men utvivlsomme Sejre,
som det gamle Skønhedsbegreb ogsaa paa disse Felter vandt, giver dog
maaske det tydeligste Begreb om dets sejge Livskraft og Styrke.
Svagest viste dets Modstand sig i Begyndelsen paa Vinduernes
Omraade. Glasruderne stod endnu for Bevidstheden som et saa stort og
nyserhvervet Gode, at man ikke blev det nøgne ved Vindues-Indfatningen
va’r og bestemt vægrede sig ved at give Afkald paa den mindste Del af
Lyset. Man kunde til Nød gaa ind paa at anbringe en lille Kappe oven
over Vinduet – hvis saa skulde være, ogsaa derunder – men at dække
Vinduet selv med noget, vilde jo være ligesaa urimeligt som at skjule
et Smykke med Klædebon. Ikke destomindre viste sig dog alt i denne
Periode de første Spor af den senere Skik at udstyre Vinduerne med
Gardiner.
Man tør knapt engang henregne hertil, hvad der fandtes i et Par
Værelser paa Gripsholm Aar 1548: to fordums gejstlige Kirkeskrud,
der nu anvendtes til "Fensterstykker".[1] Det samme gælder
om, hvad en Privatmand i Sverige fyrretyve Aar senere efterlod sig:
en halv Alen blaat Taft, "som er brugt ovenfor Vinduet", hvortil
svarede ét andet Stykke, der var brugt nedenfor.[2]
Første Gang, vi med Sikkerhed hører Gardiner omtale, er – som det
naturligt maatte være – ikke til Pryd, men til Dække: Aar 1591
anskaffedes der til Københavns Slot "18 Blaagarns Duge, som skulde
bruges [til at hænge] for Køkkenvinduerne".[3] Men hvor
ringe Stemning, der endnu var for den hele Skik, kan bedst ses af,
at Enkedronning Sophia ved sin Død 1631 kun efterlod sig ialt fire
Gardiner til Vinduer,[4] og at der Aar 1638 paa Københavns
Slot ikke fandtes mere end i det hele ni Gardiner, heri endda
indbefattet Kirkegardinerne.[5] Gardinernes senere
Overhaandtagen er Udtrykket for, at Vinduernes Opstand mod
Skønhedsbegrebet, den tæppebehængte Hal, lykkeligt blev dæmpet.
Trods Glasrudernes Værdi og fristende Gennemsigtighed blev de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
