Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nipssager, Ure
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa at de ligesom et Kompas maatte ses fra oven. Skøndt Lommeure
alt var opfundne, forekom saadanne dog næppe hyppigt i Norden; de
almindeligste Sejrværker var sikkert store, firkantede Kasser,
der kun lidet egnede sig til at bæres. Frederik den Anden bestilte
saaledes Aar 1583 i Tyskland tre "Rejse-Ure", der skulde være
firkantede og have den antagelige Størrelse af halvanden Kvarter
eller til Nød en halv Alen i Højden[1] (Fig. 263).
I Begyndelsen synes man ikke at have sondret klart mellem Uhre og
astronomisk-mekaniske Kunstværker idet hele. Det var saaledes en
yndet Opgave at fremstille ikke blot Tidens Gang, men Planeternes,
Solens og Maanens skiftende Stillinger; naturligvis maatte Solen
her gaa rundt omkring Jorden. De to mest bekendte af saadanne
Arbejder i Norden var det berømte Sejrværk, som en Munk i Vadstena
Kloster Aar 1406 havde lavet til Byens Domkirke,[2] og
det mærkelige Ur, som Christian den Tredje lod forfærdige, og
Frederik den Anden siden brugte som Gave til Kejseren af Rusland.
Denne var imidlertid endnu ikke naaet til at forstaa sig paa sligt.
Gesandtskabet vendte derfor tilbage med den Besked: "At Kongens
Venskab var ham kært, men som kristelig Kejser, der troede paa Gud
og intet havde med Planeter og Tegn at skaffe, var Gaven ham unyttig,
hvorfor han sendte den tilbage".[3] Uret overlodes nogen
Tid efter til Københavns Universitet, der paa en finere Maade syntes
at udtrykke det samme, idet man her lod det forfalde, saa at det var
i en ubrugelig Tilstand, da det endelig ødelagdes ved Københavns
Brand Aar 1728.[4]
Ganske anderledes almenfattelige end disse lærde Kunststykker var
dog en Forbedring ved Sejrværkerne, der, saa vidt vides, først blev
bekendt i Norden i det 16de Aarhundrede. Den bestod i at anbringe
en Vækkerindretning paa dem, saa at de til bestemt Tid om Morgenen,
endog før Hanegal, kunde kalde paa Husets Beboere. Det er meget
betegnende for den virksomme Enkedronning Sophia, at hun besad ikke
mindre end tre saadanne.[5]
Vigtigst af alt var det dog, at Urene kunde slaa. Det var ikke
Hvermand givet at kunne se paa Viserne, hvad Klokken var. Man
satte nemlig dengang Timetallene paa Skiven anderledes end nu
til Dags og lod dem ofte være 24 (Fig. 264). Men tælle Slagene
kunde alle. Man satte derfor særlig Pris paa, at Urene slog saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
