Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger / 312 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nipssager, Ure

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den værste af alle, de gik yderst slet. Man kendte endnu ikke til
ved Hjælp af Pendulet at gøre Gangen jævn. Snart foer de paa, snart
slentrede de langsomt; og selv om Sejrmageren nok saa ivrigt passede
sin Dont, var det dog ligesaa umuligt for ham at faa flere Ure til
at gaa ens, som dette ved Aarhundredets Midte havde været for den
kejserlige Aftægtsmand, Karl V i Klosteret Sct. Yuste.


Fig. 266. Klokkespillet i Kirken Skt. Lmabert i Liège.
(Paul Lacroix.)

Vil man have et ydre Bevis for denne Urenes Ufuldkommenhed, behøver
man blot at lægge Mærke til, hvorledes hin Tid, trods alle Solskivens
Mangler, dog ofte endnu tyede til denne gammeldags Tidsmaaler.

Solskiver benyttedes fremdeles saavel af høje som af lave. I Dronningens
Kammer paa Lundehave (nu Marienlyst) anbragtes der en ved Aarhundredets
Slutning.[1] I Grevinge Sogn paa Sjælland gik man endnu videre. Efterat
Kirken nemlig Aar 1577 var bleven forsynet med Taarnur,
anskaffede man sig Aar 1581 desuden en Solskive "til at stille Klokken
efter«.[2]

Først i det 19de Aarhundrede blev Stueure almindelige hos
Bønderne i Nørrejylland. Med Stolthed mindedes de første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>