Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Storstuen, Badstuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig. 271. En Badskær.
(Efter Hortus sanitatis. Straszburg 1498.)
den Anden det gøre i de to prægtige Badstuebygninger paa Kronborg
og Frederiksborg – med Rette har den sidste tjent til Model for Slotte
og Herregaarde (Fig. 269) – ligesom ogsaa Christian den Fjerde udstyrede
Badstuen paa Rosenborg paa samme Vis.[1]
Vandet indlededes i alle disse Badstuer fra Vandkunsten i Slotsgaarden; fra Badekarret
førte atter et Afløb videre. Men det var sikkert en Sjældenhed, naar
Johan den Tredje paa Stockholm og Ulvsund Slot ikke nøjedes hermed,
men lod sig indrette et helt Svømmebassin under Tag.[2]
Den almindelige Maade at tage Bad paa var blot at fylde Stuen med
hede Vanddampe og derved fremkalde en heftig Sved. Badekar
benyttedes langtfra altid, men desmere anvendtes Piskning med Ris
og Gnidning for ret at faa Varmen frem. Om Stockholm beretter en
Rejsende i det 17de Aarhundrede, at man dér brugte foruden den
stærke Piskning og Gnidning tillige at lade sig kopsætte med det
samme for at fjærne det overflødige Blod, som den altfor megen
Drik havde frembragt. De badende saa derfor forfærdelige ud, idet
Blodet løb ned ad dem allevegne.[3]
Havde samme Rejsende levet i det 16de Aarhundrede, vilde han ikke have berettet
dette om Stockholm alene. Thi det var dengang Skik baade i Svejts,
Tyskland og Danmark, at man af og til benyttede Badningen til
at lade sig og Familje kopsætte med det samme (Fig. 270).
Badskæreren (Fig. 271) maatte forstaa denne Kunst og var derfor
lidt af en Læge tillige. Til at suge Blodet frem, naar Saaret var
Fig. 272. En fuldt udstyret Gæst i Badstuen
med Badehue, Badekost og behørigt kopsat.
(Efter Pictorius: Laszbüchlein. Basel 1555.)
[1] Silfverstolpe: Historiskt
Bibliothek II 215 Anm. -- Friis: Saml. t. dansk Bygn. og Kusthist.
S. 215, 340 og 135. -- Tagebuch Christ. d. Jüngern. Herausg. v. G.
Krause. Lpz. 1858. p. 95. -- I Beskrivelsen af Kronborg i Brauns
theatrum urbium IV berettes der, at alt i Badstuen var af Sølv.
-- Den tyske Rejsende Wunderer, der besøgte Kronborg 1589, paastaar
endog, at Redskaberne dér var af Sølv og Guld (Frankfurtisches
Archiv für ältere deutsche Litteratur und Geschichte II 178).
[2]
Silfverstolpe: Hist. Bibliothek I 137.
[3] Caroli Ogerii Ephemerides
sive iter Danicum, Suecicum, Polonicum. Lutetiæ Parisiorum 1656 p.
236-37. Om Kopsætningen hedder det: Plerique ibidem se cucurbitulis
fere totos contegi jubent, ut sangvinem, quem ex nimio potu contrahunt,
exsudent, totique cruenti sunt, spectacula visu horrenda. Hele dette
Stykke om Badning er oversprunget i den senere svenske Oversættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0318.html
