- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / II Bog. Bønder- og Købstadboliger /
332

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folkehjemmet 2det Oplag. Tredie Skoletrin. Kristiania 1865. S. 297. – Mandelgren: Atlas til Sveriges Oldings Historia PI. VII. Fig. 58.

S. 70. 1 Folkevennen. 10de Aarg. 1861. S. 218-20. – Rietz: Svenskt Dial. Lex. 1867 afleder Barfred af "bæria" = slaa og fred, altsaa = Værn mod Slag eller Kast. – 2 Danske Samlinger, udg af Chr. Bruun I, 58. – 3 Kjøbenhavns Diplomatarium I, 334, 335 og 337.

S. 71. 1 Danske Samlinger, udg. af Chr. Bruun. I, 55-59. – 2 Folkevennen. 10de Aarg. 1861. S. 217-22, 602. – Ihre: Svenskt Dialect-Lexicon. Upsala 1766. Barfrid.

S. 72. 1 L. Dietrichson: Vore Fædres Værk (Kristiania og København 1906) S. 122.

S. 74. 1 Peder Claussön Friis: Samlede Skrifter. Kristiania 1881

S. 76. 1 Folkevennen. 10de Aarg. 1861. S. 169 fg.

S. 80. <sup>1<sup> N Nicolaysen: Norske Fornlevninger. Kristiania 1862-66. Side 388-89.
– Aarsberetning for 1854 fra Foreningen til norske Fortidsm. Bev. Plan VIII.
– Folkevennen 10de Aarg. 1861. Side 181.

S 81. 1 Beskrivelsen af Ornæs grunder sig paa Forfatterens egne Iagttagelser paa en Rejse i Dalarne i Sommeren 1879. – C. G. Brunius: Kunstanteckningar under en resa år
1849. S. 361-64. – Stockholms Magazin I (Stockholm 1780). S. 10-13, 51-53. – Fr.
Barfod: Reise i Dalarne, Kbhvn. 1863. S. 57-69.

S. 84. 1 Nye Danske Magazin II 177-79. – Danske Magazin 4de Række IV 148-49.
2 Tegnelser over alle Lande 13de April 1563. R. A. – 3 Tegnelser over alle Lande 1ste Januar 1560, 18de Oktober 1563 og 1ste April 1564. R. A. – 4 Tegneiser over alle Lande. (39 læs:) 29de September 1559 og 18de Marts 1566. R. A. – 5 Malmø s. bl. a. Braun: theatrum urbium IV. – Malmøhus Lehnsregnskaber. R. A.

S. 85. 1 Danske Magazin 3die Række VI 303.

S. 87. 1 Holberg: Jacob von Thybo II Akt, 2. Scene.

S. 88. 1 O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. S. 21-26. – 2 W. Bernan: On the history and art of warming and ventilating rooms and buildings. I (London 1845) 139.

S. 92. 1 Gehejmearchivets Aarsberetninger V 33. – Kolderup Rosenvinge: Gamle
danske Love 303. – Danske Samlinger IV 343.

S. 93. 1 Sv. Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III 123-25. – 2 O. Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. Kbhvn. 1877. 310-11.

S. 94. 1 O. Nielsen: Kjøbenhavn i Middelalderen. S. 302. – Hvor fremmelig
København var kan ses af, at man først Aar 1533 begyndte at stenbrolægge London. Pictor.
hist. of England. Lib VI cap. 4 – 2 Norske Magazin I, 120. – Hvor sent dog Arbejdet gik selv i Bergen, fremgaar af, af "1558 lod Valkendorf det sumpige Strøg fra Domkirken til Raadstuen brolægge ved Hjælp af Sten fra den nedbrudte Allehelgens Kirke; 1570 blev Øvregaden brolagt af de Tyske fra Mariakirken og rundt til Stranden". N. Nicolaysen. Norsk hist. Tidsskr. III 1, 355 – 3 Danske Magazin 4de Række 1, 345.

S. 95. 1 Nationaltidende 1879 Mandagen d. 8. September: "Fortaa, Fortaag eller
Fortov"? Artiklens Forfatter hidleder Navnet af "For-toft". – O. Nielsen: Kjøbenhavn
i Middelalderen. S. 303, holder paa "For-taa". – Skrivemaaden "Fortaa" eller
"Forthaa" er efter min Erfaring den hyppigste i det 16de Aarh. – 2 Danske Magazin 3die Række II 221-53. – 3 Schou: Register over de Kongelige Forordninger I 106-7. – Allerede Aar 1651 blev det paabudt Oluf Stenvinkel som Stadskonduktør i København at passe paa, at Fortovene ikke belemredes med Udbygninger, og at Tagrenderne var i Orden. Kbhvns. Diplomat. III 370-71.

S. 96. 1 Sagen og Foss: Bergens Beskrivelse. Bergen 1824. S. 347. – 2 Saavidt vides, var Christenbernikov-Stræde den sidste. – 3 Skrivelse fra Københavns Magistrat til Overbygnings-Direktionen i Højbrostrædes Omlægning: ....."samt at der indrettes Trottoirs, som allerede er sket paa Østergade" ..... "de dertil behøvende hugne Sten, Afvisere" ...... N. K. S. folio no. 370 f. – 4 Tegnelser over alle Lande 22. Februar 1566. R. A.

S. 97. 1 Nye Danske Magazin I, 285. – 2 Danske Magazin 3die Række II 221-23. – 3 Helsingørs Tingbog 5 November 1577. R. A.: "Og maa den ene Nabo strax begynde at brolægge, naar hans Nabo er færdig, at Gaden overalt vorder jævn".

S. 98. 1 Sjællandske Registre 13 Mai 1589. R. A. Først i Aaret 1764 befaledes det for Københavns Vedkommende, at Gaderne skulde brolægges under ét og Udgifterne fordeles
paa Husejerne. L. Holst: Kjøbenhavn og Kongerigets Kjøbstæder for omtrent hundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:00:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/2/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free