Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. 308. 1 Hans Forssell: Sveriges inre historia II 21. – 2 E. Tang Kristensen Det jyske almueliv III 38-39. – 3 H. Forssell: Sveriges inre hist. II 21.
S. 309. 1 Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 321. – 2 C. G. Brunius: Kunstanteckningar under en Resa År 1849. S. 111-12, hvor Kilderne findes samlede. – Om lignende andet Steds se Viollet-le-Duc; Dictionnaire raisonné de l’architecture. VI horloge. – 3 Gesandtskabs-Beretningen findes i Pergamentsbreve. Rusland no. 3. a. R. A. – Hvad der vides om Uret selv findes samlet hos Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 194-99. – 4 Friis: ovenn. Skr. S. 199. – 5 Schlegel: Saml. zu dänisch. Gesch. II 4, 167-68.
S. 310. <sup>1<sup> Tegnelser over alle Lande 6 Jan. 1562. R. A. – 2 Schlegel: Saml. z. dänisch. Gesch. II 4, 167-68. – Et Ur paa Uranienborg kunde af sig selv spille Salmer. Frankfurtisches Archiv f. ältere deutsche Lit. u. Gesch. II 175. - 3 Priser paa Ure: Stockholm 1558: 46 Mk.; 1561: 36 Mk. og 30 Mk. København 1590: 8 Daler; 1591: 20 Daler. Forssell: Sveriges inre Hist. II 21. – Rentemester-Regnskaber 1590 og 91. R. A. – 4 Skaanske Tegnelser 25 Ap. 1595. R. A.
S. 311. 1 Norske Samlinger I 18. – 2 Danske Samlinger V 171. – Som betegnende Udgifter til det store Sejrværk paa Kronborg kan anføres: 1 1/2 Skpd. Bly til Lod og 140 Favne grove Tove. Samme Skrift. S. 154. – 3 Sjællandske Registre 2 August 1578, 30 Juli 1591 og 7 Marts 1595. R. A.
S. 312. 1 Friis: Saml. t. dansk Bygn.- og Kunsthist. S. 347. – 2 N. Jacobsens
haandskrevne Samlinger. Kgl. Bibl. i Kbhvn. (efter Grevinge Kirkes Regnskabs Bog,
Consistoriums Archiv no. 121. fol. 1581.).
S. 313. 1 E. Tang Kristensen: Det jyske almueliv III 38-39.
S. 316. <sup>1<sup> Alwin Schultz: Das höfische Leben zur Zeit der Minnesinger. Leipzig 1879. I 169. – 2 Danske Magazin VI 126. 187. – 3 V. Simonsen: Bidr. t. Odense Hist. II l, 123. – "Sjælebad": Molbech: Nordisk Tidsskrift I 450. – O. Nielsen: Kbhvns. Hist og Beskr. I 292-95.
S. 317. 1 Danske Magazin 3dje Række VI 7. 13. 14. – 2 Olaus Magnus: Historia de gentibus septentrionalibus. Liber XV cap. 35. – 3 Rørdam: Kbhvn. Univ. Hist. I 681. – 4 Kinch i Saml. t. jydsk Hist. og Top. VI 201 fg. – 5 Billedet i Olaus Magnus: Historia de gentibus septentrionalibus. Lib. XV. cap. 35. (Romæ 1555.) – Vedel Simonsen: Bidr. t. Odense Hist. II 1, 119. – Danske Magazin 3dje Række I 83. – 6 Vedel Simonsen: Bidr. t. Odense Hist. II 1, 119.
S. 318. 1 Silfverstolpe: Historiskt Bibliothek II 215 Anm. – Friis: Saml. t. dansk Bygn. og Kusthist. S. 215, 340 og 135. – Tagebuch Christ. d. Jüngern. Herausg. v. G.
Krause. Lpz. 1858. p. 95. – I Beskrivelsen af Kronborg i Brauns theatrum urbium IV
berettes der, at alt i Badstuen var af Sølv. – Den tyske Rejsende Wunderer, der besøgte
Kronborg 1589, paastaar endog, at Redskaberne dér var af Sølv og Guld (Frankfurtisches
Archiv für ältere deutsche Litteratur und Geschichte II 178). – 2 Silfverstolpe: Hist. Bibliothek I 137. – 3 Caroli Ogerii Ephemerides sive iter Danicum, Suecicum, Polonicum. Lutetiæ Parisiorum 1656 p. 236-37. Om Kopsætningen hedder det: Plerique ibidem se cucurbitulis fere totos contegi jubent, ut sangvinem, quem ex nimio potu contrahunt, exsudent, totique cruenti sunt, spectacula visu horrenda. Hele dette Stykke om Badning er oversprunget i den senere svenske Oversættelse.
S. 319. 1 20 Aug. 1573: I Badstuen til at tvætte kongl. Majs. Hoved med: Rhinskvin l Kande 2 Quarter. Suen Staffannsonns Rekennskap på winn 1573 i Saml. Räkenskaper rör. Guld, Silfver o. s. v. 1553-73 S. R. A. 2 Norske Magazin I 255. – 3 I Middelalderen var det almindeligt i Evropa, at Kvinderne betjente Ridderne i Badet, vadskede dem, rakte dem Haandklædey o. s. v. Eksempler findes samlede hos Alwin Schultz : Das höofische Leben zur Zeit der Minnesinger. I (Lpzg. 1879) 170.
S. 320. 1 Corp. Statut. Slesvic. Tom. II. (Schleswig 1795.) p. 225. – Diplomat.
Flensborg. II 887. – 2 Olaus Magnus: Hist. de gentib. septentr. Lib. XV. cap. 35. – 3 Es ist billich zu verwunden . . . dasz die Teutschen sich altso können im Zaum halten, ob wol Mann und Weib in einer Badstuben, darzu neben ein ander auf der Bank sitzen, bey nahe gar nackt und blosz, dasz doch kein Leichtfertigkeit vermercket wird (hvilket ingen Sydbo vil kunne forstaa.) Hans Wilden: Reysbuch. (Nürnberg 1613) II 115. – 4 For Frankrigs Vedkommende kan Skikken forfølges til Slutningen af det 15de Aarh. I en Codex af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
