Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / III Bog. Boliger: Herregaarde og Slotte / 118 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes Regeringsraaderne at købe hollandske, der var "meget
tynde og uduelige";[1]
man maatte hellere købe lybske,
eller hvor man ellers kunde faa dem gode. Tagstenene til Kalmar
Slot forskreves fra Tyskland;[2] Tagstenene til
Frederiksborg Ladegaard tilvirkedes i Fyn, paa Hestebjærg
Teglværk ved Dalum.[3] Stenenes Form var en dobbelt;
dels de gammeldags (Fig. 108), der lignede flækkede Drænrør og k
aldtes "Huulsten"; dels de nu brugelige, der bredere og fladere
end hine maaske forekom Datiden at minde om et Par udbredte
Vinger og i hvert Fald kaldtes for "Vingesten". De sidste var de
sejrrige, de andre tilvirkedes næppe synderligt mere. Men at de
endnu hyppigt forekom kan ses af, at man, naar Talen var om
Tagsten, gerne omhyggeligt navngav, hvilken Slags man mente.[4]
Nutidens Benævnelser "Mursten" og "Tagsten" kom først ret i Brug,
da ingen ved "Mursten" faldt paa at tænke paa Kvadersten, og de
gammeldags Tagsten forlængst var glemte.


Fig. 108. Gammeldags Tagsten.

At Tegltage var ansete kan ses af, at mange selv af de større
Slotte var udstyrede hermed. Dette vides f. Eks. at have været
Tilfældet med Kalmar, Borgholm,[5] Kalundborg,[6] Skanderborg[7] og flere. Tagstenenes Farve var sikkert
altid rød. Men herved fremkom der let noget ensformigt og
kedsommeligt ved Bygningernes Ydre, da jo ogsaa Murstenene var
af samme Farve. Man tager da næppe fejl, naar man heri ser den
ydre Foranledning til, at den sydlige Fordring paa hvide Vægge
havde saa let ved at bane sig Vej som Mode i Norden. Ved at
overkalke Murene opnaaede man et Liv og en Farvevirkning, der
nødvendigvis maatte gøre stærkt Indtryk. Hvor de saa saas, disse
hvide Borge med røde Tage – ved Sø, mellem Kornmarker, med Skov
eller Himlen selv til Baggrund – overalt tog de sig godt ud og
drog Øjet til sig paa lang Afstand. Og hvor billigt lod ikke det
hele sig gøre! En Balle Kalk eller to om Aaret var alle
Udgifterne, og saa skærmedes tilmed Stenene mod Forvitring.

Men gjaldt det om at undgaa Ensformigheden i Tag- og Murfarve,
kunde man jo ogsaa lade Taget være det, der skiftede Ham. Man
forstod sig endnu ikke paa at opnaa dette ved at brænde de
siden saa yndede, glaserede blaa Tagsten. Derimod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>