Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taget - Kupler. Spir. Kviste. Fløje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trængte en anden Bygningsskik stærkt frem i Norden i det 16de
Aarhundrede. Det var Anvendelsen af Skifertag. Disse nye Tage
frembød ikke faa Fordele. Rigtigt lagte skærmede de fuldt saa
vel mod Fugtighed som de almindelige Tegltage. Mellem disse
tynde, tæt sammenføjede Plader skulde ingen Brandpil, selv
skudt fra neden af, kunne bore sig ind, hvad med Uheld dog
kunde ske mellem Tagsten. Og langt fra set synede Skiferet
som Kobber eller Bly; hvis man ikke fuldt var Kender, vilde
man endogsaa paastaa, at dets blaalige Lød var smukkere end
hines. Disse Egenskaber og vel Mode tillige skaffede Skiferet
Indpas i Norden. Naar det første Gang er blevet anvendt her
oppe, vides ikke; i Aarhundredets sidste Halvdel var det meget
i Brug. Frederik den Andens Frederiksborg,[1] Koldinghus,[2] Aalholm[3] og Københavns Slot[4] fik saaledes alle Skifertag. "Skiferdækkere"
omtales hyppigt. Da Arbejdet paa Københavns Slotstag Aar 1596
hurtigt skulde fremmes, kunde der forskrives en "Skiferdækker"
saavel fra Kronborg som fra Roskilde, Næstved og Nysted[5].
Hvad der i særlig Grad bidrog til at give Datidens Tage Liv
var den Lyst til at befolke dem med Spir, Kviste og Fløje, der
mere og mere greb om sig. Medens de gammeldags Bygninger højt
regnet drev det til takkede Gavle, men iøvrigt kun fremviste
bare Tagsider uden saa meget som en Luge eller et Kighul, ja
lod selv Taarnene ende ikke med Spir, men fladt eller med
almindeligt Tag, saa vaagnede der omtrent ved Aarhundredets
Midte en umættelig Trang til det opadstræbende og mangfoldige.
Først og fremmest byggedes alle Taarne med Spir. Især paa
Slottene, hvor Evnen ikke svigtede, fremkom herved de
prægtigste Former, enten disse lange, slanke Kirkespir som
paa det ældre Frederiksborg,[6] (se Fig. 40, Side
48) eller svulmende Kuppelspir, snart indsnørede forneden som
de ejendommelige paa Engelsholm i Jylland (se Fig. 76, Side
73), snart skydende som en Kæmpehøj op af Taarnfladen og
udsendende opad bestandig nye Lag af lettere, gennembrudte,
luftigbygte Former (Fig. 110 og 112). Blandt de mægtigste
Kuppeltaarne var Vadstenas, Kalmars, Stockholms og Kronborgs;
indbyrdes meget forskellige, men hvert især beherskende alle
deres Omgivelser. Paa Vadstena indtog Kuppeltaarnet hele
Midterpartiet af Bygningen; paa Kalmar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
